Viola

Viola overlevede vinteren i ly af hvidløg.
Viola2cut400sViola tricolor (trefarvet): Stedmoderblomst.

Der var engang en mand med to børn, der syntes, at hverdagen var besværlig. Derfor flyttede han ind til en effektiv og smuk kvinde, der også havde to børn. Viola-blomsten afbilder den korte status af en lang historie om magt/rolle-spil: Mandens to børn sidder ensfarvede på samme stol i baggrunden, kvindens to børn sidder smukt farvede på hver sin stol til højre og til venstre for deres mor, der sidder midtfor i al sin prægtige vælde på to stole. Manden er reduceret til et krumt organ (nathuen/nektarsporen) nedenunder hende. Se selv! HunOGhan levede lykkeligt til deres dages ende.

Stedmoderen bliver gjort til den onde selv. Men er hun ikke blot en ur-naturlig kvinde, der styrker sit eget afkom?
Hvem var den passive, der fandt hverdagsarbejdet besværligt og underlagde både sig selv og sine børn for egen mageligheds skyld?

😉

Pansy (af fransk pensee = tanker) og Love-in-idleness er to af Viola’s engelske navne. En myte fortæller, at den vilde Viola oprindelig var en hvid blomst, der blev ramt af den drillevorne Amors pil. Den forårsagede de lilla mønstre og gav hende kærlighedens kraft. Lægges blomster på et sovende menneskes øjenlåg, vil han/hun blive forelsket i den første person, der ses efter opvågnen. Love-in-idleness spiller en hovedrolle i Shakespeare’s Skærsommernatsdrøm.

Viola’s blomster er spiselige – omend let afførende; planten indeholder forskellige medicinske stoffer, hvoraf nogle fungerer som antibiotika, medens andre undersøges i kræftbehandling.

Viola1cut400s

midsommernætter
viola hjælper amor
elskovsmagier

kærlige øjne vågner
glohede lidenskaber

Fryserafrimning

Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen,
så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner,
medens gryder og elkedler koger vand varmt.
Det fordeles i tekander og rugbrødsforme, og de
placeres strategiske steder over, under og nær
den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors
gamle godtsugende håndklæde lægges i bunden.
Snart indledes en slags slagstøjssymfoni, lydene af
isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde
i fryseren og ud på gulvet, forvandlet til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede
skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og
bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt
lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og den
rene indmad stilles til tørre, så selv indelukkede
vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten udtages isklumper.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader,
som efterfølgende aftørres af et andet arvet, blødt
og tørt håndklæde. Arvestykkerne overføres til
vaskemaskinen. Den rene fryser står en kort tid og
damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen
tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes
skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede
år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår flere
spørgsmål: Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Hvordan afrimes og vaskes en kummefryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?

Hvad min non-carnivor-skabs-fryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner,
jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller,
grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og
isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne
og tilskadekomne børn, der trænger til isafkøling 😉

En Gammel Spand

En gammel spand af bambus gav nonnen Chiyono friheds-indsigten.
En fuldmåneaften hentede hun vand, som spejlede månen. Pludselig gik bunden ud, og nonnen blev forvandlet. Hun skrev senere:

På mange måder forsøgte jeg
at redde den gamle spand.
Bambus-taverne om bambus-staverne
var ældede og skrøbelige.
Bunden faldt ud.
Intet vand i spanden.
Ingen måne i vandet.

ChiyonoYoshitoshiTræsnit af Yoshitoshi (1889)

Chiyono (1223-1298) var højtdannet samurai-datter. Hun blev tidligt gift og mor, men gik i kloster og udviklede sig til den første kvindelige zenmester – senere abbedissen Mugai Nyodai. Hun sammenlignes ofte med Hildegard af Bingen. De er arketypen på den omsorgsfulde/kloge/magtfulde singlekvinde. Heksen? 😉

Den Sidste Dag: A

Den sidste dag er afskedens dag.
S-A-K-U-R-A synger på sidste vers.
Efter liv følger død følger liv –  i evindelighed.

KanzanMirror393

Men de dødes ting kan hæmme liv. Døde ting kan helliges som skatte og gøre de levende til slaver af fortidens affektioner. En tilknytning til forgængeligt jordisk gods, som hindrer udsyn, fremtid – og liv!

Fysisk oprydning medfører automatisk mental oprydning. Det gælder for alle ting fra fortiden. Både arvede og egne ophobninger. Uanset pengeværdi.

Oprydning kan imidlertid indebære visdoms-skatte-fund i breve/skrifter/billeder, der har bevæget sig gennem rækken af formødre og forfædre, der ikke fortabtes ved underholdende skærme.

Rådne Kirsebærblomster skal bortskaffes.

DagForDag: U

KanzanMaj2016

Kanzan/Hanshan var en kinesisk poet i det 8. århundrede:

Here is a message for the faithful
What is it that you cherish
to find the Way to see your nature ?
Your nature is naturally so
what Heaven bestows is perfect.
Looking for proof leads you astray
leaving the trunk to search among the twigs.
All you get is stupid!
Kanzan

Også Prædikeren i Det Gamle Testamente
vandrede og digtede:
Alt er skabt smukt til rette tid.
(3, 11)
Dog se, det fandt jeg,
at Gud har skabt menneskene,
som de bør være;

men de har så mange sære ting for.
(7, 29)

Se 2016-klummen om Kanzan

SAKURA-månen er Fuld

Sakuramånen er fuld, den midterste af forårets grønne måner. Da hverken månefaser eller blomstringsfaser indtræffer på faste datoer, vil fuldmånen hvert år falde i forskellige blomstringsfaser. Den fejres under kirsebærtræer i knop, blomst eller forfald, hvor folk samles og fortæller hinanden historier. Også japanske folkeeventyr er levende og forandrer sig med fortæller og tilhørere. Her er en udgave af Bambus/Sakura-pigen:

Der var engang en fattig bambushugger og hans kone, som var et lykkeligt par. De havde ingen børn, men var ikke mindre lykkelige af den grund. En morgen under sakurafuldmånens nedgang arbejdede manden i bambusskoven. Han fældede en bambus så tyk som et menneske, og inde i stubben sad en lille pige. Hun blev datteren i deres hus.

BambusPigen

År for år groede Bambuspigen sig smuk og klog. Hver sakura fejrede hun med sine forældre, hvor hun samlede guld i bambus. De levede et liv i overflod.

Hun nåede den giftemodne alder, og mange mænd gjorde kur til hende. Bambuspigen lovede, at hun ville gifte sig med den frier, der bragte hende den stenskål, som Buddha brugte som tiggerskål. Mange skåle modtog den unge pige. Alle var enestående/wabi/sabi, men ingen var Buddhas.

Da oprandt en sakurafuldmåne, medens kronbladene faldt som lyserød sne, der flød på den lille dam. I dens overflade spejledes fuldmånen. Bambuspigen så da Buddhas tiggerskål. Hun rejste sig, medens blomsterfaldet smøg sig om hende og tog afsked med bambushuggeren og hans kone. Sakurapigen vandrede bort med overfloden, og bambusparret levede det enkle/tilfredse liv til deres dages ende.