Faderen, Sønnen og Elskeren

Faderen, sønnen og elskeren er tre arketyper, som kvinden må forholde sig til. Plus broderen. Også selvom de ikke forekommer i hendes aktuelle liv. Fordi alle kvinder bliver pålagt rollerne som datter, moder, elskerinde og søster af omgivende mænd. Ligesom kvinder tildeler mænd egenskaber som far/søn/elsker/bror.

Forholdene til far/søn-figurer indebærer autoritet/magt/ærbødighed, hvor kvinden som datter/mor spiller en under/over-ordnet rolle.

Hvis Treenigheden (Fader/Søn/Helligånd) er den eneste altomfattende guddom , så vil Helligånden/SpiritusSanctus være det vide begreb, der omfatter både elskeren, broderen og alle de andre mandetyper, der er “in-spirerende”. På godt og på ondt. Hvordan mænd får placeret moderen/datteren/søsteren/elskerinden i Treenigheden er et uforløst psyko-teologisk dilemma ;-(

Både mænd og kvinder har behov for at overføre de arketypiske behov til omverdenen. Det sker ved at projicere vore ønsker/besættelser/følelser ud på ofte sagesløse medmennesker. Ligesom vi selv bliver mål for forbavsende og irrationelle rolletildelinger i andre menneskers ubevidste sjæleliv.

I religiøse samfund overføres følelserne til guder, engle, dæmoner, helgener og andre symbolfænomener, der bærer den ønskede kraft.

I ikke-religiøse samfund overføres stenalderhjernens religiøse længsel til fantasifostre eller til medmennesker. Det kan være nære relationer og/eller fjerne ikoner/idoler, som får helte/skurke-status.

Sidste år døde Faderen, Sønnen og Helligånden:
Cohen, Prince og Bowie.
😉

Treeigheden
Hvor er Maria?

Hineni

Hineni: Her Er Jeg!

Hineni er det hebraiske udtryk for at stille sig til rådighed. Den arketypiske betydning indebærer, at mennesket stiller sig til rådighed for Den Store Orden. Gud og Skaberkraften. Det Numinøse.
Siden er udtrykket brugt under forskellige dagsordener, som udelades her…
Leo
Kort før Leonard Cohen døde for snart et år siden, udgav han You Want It Darker. Digtet har omkvædet HINENI, og de første linjer lyder:

IF YOU ARE THE DEALER
I’M OUT OF THE GAME
IF YOU ARE THE HEALER
I’M BROKEN AND LAME

Digtet er en tankevækkende kommentar fra en poet med livet bag sig…

Bamsedag

Bamsedag 2017 for dagplejebørn.

Nørre Nebel Bibliotek, fredag den 3. november kl. 9.30 – 10.30
Den Gamle Dame optræder med en fortælleforestilling, som udvikles fortløbende her på siden.

Baggrund:

I 1902 var den amerikanske præsident Theodore (Teddy) Roosevelt på jagt. En sort bjørn blev løbet træt af hunde og derefter bundet til et piletræ, så præsidenten kunne skyde den. Han afslog den usportslige handling; bjørnen blev dog aflivet – af humane grunde…
Mediernes omtale af episoden fik en legetøjsfabrikant til at fremstille en tøjbamse, som han kaldte Teddy’s Bear. Den første legetøjsbamse var født! Efterfølgende opfandt den amerikanske bamseindustri en national bamsedag: den 9. september. Siden er bamsedagen blevet “international” (udbredt til amerikaniserede samfund) og fejres den 27. oktober.*
På Nørre Nebel Bibliotek er Bamsedagen lagt sammen med Spil-Dansk-dagen den 3. november.
Bamsedag3nov16-500
Sidste år optrådte Den Gamle Dame med Pip, hat og blå briller for børnehavebørn. Hun fortalte Den Gamle Bammers historie. Den var kommet til verden, før Damen blev født, og den har boet hos hende lige siden. Når Damen rejser, bor Bammer i hendes brune kuffert; men om vinteren går den i hi. Forinden vil den gerne have godnathistorier. Eksempler: “Dyrehulumhej”, “Godnat Lillebjørn” og “Hvornår bliver det forår?”

I år er dagplejebørn inviterede, så forestillingen målrettes mindre børn. Det indebærer en enklere handling med konkrete begreber: Farver, former, vejret, døgnet, årstiderne, mad, gentagne ord osv…

Remedier: Teatervognen (en malet barnevogn) med bamser , tigerforvandlings-rum og bib-bøger.
Teatervogn400Oplæg til drejebog
:
God dag allesammen. Jeg er Bamsedamen! Fordi jeg bor sammen med en masse bamser. Mit hus er fyldt af dem. Før de kom til mig, var de hjemløse. De havde ikke noget sted at bo. Hvorfor?
Flere grunde: Måske var deres børn trætte af dem og smed dem ud. Måske var deres børn så uartige, at bamserne ikke vil bo hos dem. Så løb de væk. Måske var bamserne så uartige, at børnene smed dem ud.
Når de kommer til mig, får de mad, et sted at sove og lærer at være artige.
Min hjælper: Tigerbamsen. Den bor altid hos mig. Den passer på bamserne og lærer dem at opføre sig ordentligt. Den er både rar og skrap! Den spinder og den brøler!
Tigerbamsen går ud i verden og finder bamserne, som den bringer hjem til Bamsedamen.
Tigerbamsen går engang ud om natten. Dens orange farve forsvinder, så den bliver sort/hvid.
Bamserne hjælper den med at finde farver. Alle farver. Til sidst orange. Tigerbamsen får sin farve igen! Hurra!
Små bamse-sketcher undervejs, hvor bamserne måske også finder nye venner (børnene), som de kan bo hos. Hvert barn får en vasket genbrugs-bamse med hjem.

Udvikles videre…

*Amerikanske koncepter er ikke “my cup of tea”. Men de kan bedst omkalfatres indefra. Grundtvigiseres! Ved brug af Det Levende Ord fremfor cartoon-sprog. Og ved urfortællinger fremfor Disney-show-off 😉

Mørkefest For Børn

Mørkefest For Børn. Allehelgen/Halloween.
Fortælleforestilling for børnehavebørn.
Udviklet af Bibliotekaren Louise Rauf Tranborg og Den Gamle Dame Anne Voel.

AllehelgenRemedier800

Remedier: Danmarkskort, Drageplakat og monstertegning (+ tuscher), 2 græskarlygter + cykellygter og kniv. Den ene græskarlygte er udskåret; den anden er udhulet og får ansigt undervejs.
Mormor-ting: foto, dug, vase, blomster og mormorkjole/handsker/hat på Damen. Kuffert med hekseudklædning.
To biblioteksbøger om monstre.

Den Gamle Dame om mormor :
“God dag allesammen, jeg er Den Gamle Dame og jeg er kommet for at fortælle jer om Allehelgen – og Halloween. Jeg rejser rundt med min gamle kuffert. Den har jeg fået af min mormor. Hun var en meget fin dame – og hun rejste meget. Min mormor er død. For mange år siden.
Inden hun døde, blev hun mæt af dage. Hun var træt af at være fin og gad ikke længere at rejse. Så jeg fik hendes fine kjole, hatten, handskerne – og hendes gamle kuffert.”
Hat, handsker og kuffert lægges til side.
“Nu er det mig, der er en fin gammel dame, der rejser.”

Frem med Danmarkskortet.

“Det her er et landkort. En tegning af Danmark. Set oppe fra himmelen. Hvis der sad nogen i en helikopter lige oppe over os (motorlyd), hvad ville de så se? De kan se taget af biblioteket, på kirken – og på bilerne på vejene. Alle byens tage, hele byen, markerne uden om byen og skoven – havet derude… (motorlyd) Oppe i helikopteren kan de tegne et kort over byen!
Alt det blå på kortet er vand. Havet omkring Danmark. Det gule er landet, marker og skove. De røde klatter er byer – og stregerne er veje. Her er Nørre Nebel. Tæt på Vesterhavet. I Jylland.
Jeg rejser i hele Jylland – og over vand og under vand til Sjælland. Helt over til København. Fra Jylland til Sjælland og helt til Lolland! Min mormor kom fra Lolland. Roelygternes ø”

Væk med kortet.

“På Lollands marker gror der roer. Roer til køerne og roer til sukker. Til mennesker. Roerne spirer om foråret, gror og gror gennem sommeren, og om efteråret er de så store, som de kan blive.
Da min mormor var en lille pige, lavede hun roelygter, når mørket kom. Med en ske udhulede hun roen,  og med en kniv skar hun mønstre, som lyset kunne komme ud af. Det lærte hun mig; men her er der ingen roer. Istedet vil jeg lave en græskarlygte. Med lys i. Til minde om min mormor. Det er det, man gør til Allehelgen. Vi tænker på de døde og tænder lys for dem.
Min mormor hed Oda Elisabeth, og her er et billede af hende. Inden hun døde, da hun var mæt af dage, fik jeg jo hendes fine tøj og kufferten. Efter at hun var død, arvede jeg denne smukke vase. Når jeg savner min mormor, så sætter jeg blomster i vasen. Nu savner jeg min mormor (blomster i vasen). Og til Allehelgen tænder jeg lys for hende.
Her er et lille græskar, som skal lyse for min mormor. Men lige nu kan det hverken lyse eller se. Græskarret er ked af den. Det spørger, om jeg kan give det et øje. Heldigvis har jeg min kniv!”

Græskarlygte-scene:
Damen i dialog med det lille græskar, der gerne vil være en lygte.
Er ked af, at det ikke kan se, så et kedafdet-øje udskæres. Glæde! Det andet øje skæres større/gladere. Munden glad/lidt farlig med 2 hugtænder. “Inde i græskarret findes kernerne. De indeholder næste års græskarplanter. De sover vintersøvn. Hi. Det er frø, der kan spire, når foråret kommer. Når mørketiden er forbi…”
Min mormor satte stearinlys i roelygterne; jeg bruger cykellygter – og tænder dem nu: “Goddag – goddag! Tag hatten af!”
“To be  – or not to be…” – en græskarlygte 😀
I begge græskarlygter tændes cykellygter.

Allehelgen, Mørkefesten, De Dødes Nat, Halloween:
Nu er græskerlygterne parate til at lyse for de døde. Det er nemlig det, som Allehelgen handler om. At tænke på de døde og de glæder, de gav os, dengang de levede.  Festen har mange navne: Mørkefesten. De Dødes Nat. Og Halloween!
Ja, Allehelgen og Halloween er festen for mørket.
Har I lagt mærke til at sommeren er forbi? Blade falder af træerne, og det er mørkere om morgenen, når vi vågner – og mørkere om aftenen, når vi skal sove. Mørketiden er på vej.
Lige midt i den allermørkeste tid kommer julen. Så fejrer vi, at dagene igen bliver længere – og at Jesusbarnet blev født. Men der lang tid til.
Ovre på den anden side af havet fester de også, når mørket kommer. Helt ovre i Amerika. Har i hørt om Amerika? Der er egentlig to slags Amerika. NordAmerika og SydAmerika:
I SydAmerika fester de på kirkegårdene. Oven på gravene, som de pynter med blomster. De spiller musik for de døde og danser på gravene. Hvis jeg boede derovre, ville jeg sætte mig på min mormors grav og fortælle hende historier om mit liv. Og jeg ville dryppe parfume på gravstenen. Eller snaps. For hun elskede snaps! Det gjorde min morfar også. Og på hans grav ville jeg tænde en cigar! Hvis jeg altså boede derovre. De kalder festen for De Dødes Nat og fester hele natten på gravene.
Det må vi ikke i Danmark! Det er helt og aldeles forbudt!
I NordAmerika kalder de festen for Halloween. Det betyder Den Hellige Aften. Den handler om at lave hyggelige uhyggelige ting. Børnene klæder sig ud. Ikke i fine og sjove dragter som til fastelavn. Hverken superhelte, prinsesser, klovner eller vilde dyr.
Kun uhyggelige udklædninger: Spøgelser, Hekse, Skeletter og monstre!
Og de sætter lys i kæmpestore græskarhoveder og leger skjul i mørket.
Det må vi godt i Danmark. Og vi må også gerne klæde os ud.

I min kuffert har jeg en heks. Altså en hekseudklædning. Og nu skal vi lave en heks!
Dér er den rare biblioteksdame. Skal vi forvandle hende til en uhyggelig heks?

Bogheks-udklædning:
Den sorte pels. Heksen går ude i natten, så hun skal have en varm pels. Der var engang et låddent bogmonster, der gnaskede bøger i nattemørket. Engang spiste monsteret så mange bøger, at pelsen revnede!
Stjernepandebåndet. Hekse elsker stjerner – især de 5-takkede. De er fulde af magi: jorden, vandet, luften, ilden og fantasien! En dråbe af Havets Guld. Det mystiske rav fra fortiden.
Fuglen Pip. Heksen har Pip. Den flyvende hjælper, der kan se det hele lidt fra oven.
Heksehatten. Heksen gemmer Pip med den spidse hat – og  dens kravlende edderkoppe-hjælpere.
Skovmårerne. Morten og Maren er de løbende hjælpere. Lader som om de sover om dagen. Om natten finder de syge og kedeafdet-børn, løber hjem til heksen og beder hende hjælpe.
Staven. Klokkerne ringer, når heksen går rundt i byen. Tudsen er den hoppende hjælper. Når hun har brug for mandekræfter, så kysser hun den.
Lyttehornet. Den sidste udklædningsting er lyttehornet. Det kan høre rundt om hjørner. Og det kan høre, om der inde i bøger er ord og billeder, der gerne vil ud!
Nu er heksen klædt ud til Halloween! Hun er helt færdig og parat til hvadsomhelst!
Bog-heksen sætter lyttehornet til øret – og finder en bog, som absolut gerne vil fortælles…
Allehelgen2&3rev400
Fortælling af monster-rime-bog (Bog-Heksen):
“Når en drage drager ud”
Rim og billeder af Brynnum og Johansen.

Monsterbog og monstertegning (Damen):
Heldigt, at Det Lådne Bogmonster ikke spiste alle de uhyggelige bøger!
Hvor mange monstre findes der i verden? Utallige! Alle dem, som fantasien kan finde på.
Hvor mange monstre findes i virkeligheden? NUL! De findes kun i fantasien.
“Dette er en bog fuld af MONSTRE” Guido van Genechten:
Minimonste, frømonstre, lugtemonstre, brølemonstre, (ud af munden – og ud af … rumpen!)
slimmonstre, halemonstre, sovemonstre, fjollemonstre.

Min mormor tegnede/fortalte om monstre. Alle slags uhyrer. Hyggelige og uhyggelige. Også det lærte hun mig! Her et et ikke-færdigt monster, som skal have øjne (på fingrene) og munde (i maven)…osv….
Min mormor elskede uhygge! Og jeg elskede min mormor. Sommetider savner jeg hende. Så til AllehelgenHalloween holder jeg fest for hende – og de andre døde.
Nu har I hørt om Allehelgen og Halloween, om min mormor og om monstre, så jeg vil pakke min kuffert og gå videre til andre børn i Danmark. Farvel til jer – og til bogheksen (giver hånd): Tak for denne gang 🙂

Bibliotekarheksen opfordrer til at tegne monstre, som biblioteket gerne vil udstille.

Under forestillinger kan passager udelades. Enten ved forsætlig undladelse eller uforsætlig forglemmelse. Desuden kan spontane knopskydninger indtræffe. Drejebogen finjusteres fortløbende…
Flere fortællinger kan ses under Fortællekunst.

Ordskvalder

Ordskvalder er en lidelse, der rammer i flæng 😉
Og den smitter!

Ord flyder fra den uudtømmelige kilde, besætter hjernen og slippes ud gennem mund og hånd. Skvaldren er højrøstet snakken og latren. Et dominerende fænomen i sociale sammenhænge. Ligesom skvalderkål, der kan overgro hele plantesamfund. Ukrudt!

Jeg bilder mig ind, at jeg fokuserer mit ordskvalder ved at gøre mig umage indenfor et begrænset antal ord.
KISS.
Indbildning!?
Dog har jeg stadig en forestilling om, at jeg evner at luge.
Både i mit udgående og andres indgående ord-ukrudt.
Selvforblændelse er også en udbredt lidelse 😉

SolBro

enkelhedens vej
forfængelighedens død
tavsheden er guld

Thorshøjgård

Thorshøjgård i Dronningmølle drives af Niels Kristian Stokholm efter Rudolf Steiners principper. Antroposofi. Biodynamik.
Gårdens bygninger er opført lige syd for bronzealderhøjen Thorshøj. Den knejser udenfor køkkenviduet, så under enhvert køkkensysleri bliver man mindet om forfædrene.

Stokholm400

Stokholm og daværende hustru var mine læremestre i biodynanisk liv, da jeg i 1980 tog orlov fra Landbohøjskolen. Deres spirituelle og praktiske liv var gennemsyret af antroposofien, og hverdagen blev levet i ærbødighed overfor livskræfterne. I overensstemmelse med fortiden/fremtiden – og med respekt for forfædre og efterkommere. Og for de umiddelbart ikke så sanselige kræfter, der påvirker livet. På såvel atomare og kosmiske planer. De enkelte menneskers åndsbevidsthed og forståelse for skaberværket var kernen i dannelsen, for åndsbevidsthed indebærer helhed. Manglende bevidsthed og omsorg medfører ragnerok…

Det økologiske paradigme har rødder i giftfrit bæredygtigt jordbrug. Men den biodynamiske filosofi er langt mere omfattende end de økologiske principper. Jordens og menneskehedens fortællinger gennem årstiderne definerer alle biodynamikerens beslutninger og handlinger.
Når Den store Helhed er blevet hverdagskost, opleves forbrugersamfundet som forgængelighedens/forfængelighedens tomhed. Forfald. Steiner har dog ikke patent på helhedstænkning!

Filmen “Så meget godt i vente” er en tankevækkende og internationalt prisvindende dokumentar af Phie Ambo. Den fortæller om det skønne/søde og hård/sure liv på Thorshøjgård. Anbefales!

Solen Formørkes

Solen formørkes af dette døgns nymåne. Ved en næsten usandsynlig og magisk kendsgerning: Solen er 400 gange større end månen, og afstanden mellem månen og solen er 400 gange større end afstanden mellem jorden og månen. Derfor dækkes solskiven så præcist af måneskiven, at kun solens ildsprudlende protuberanser ses under formørkelsen.

Under solformørkelsen hindres strålet i at nå jorden, og temperaturen falder. Planternes opbyggende fotosyntese ophører, så den nedbrydende ånding indtræffer. Mennesker holder vejret og fuglene forstummer.

FM12-400s

Døgnets nymåne er den niende i dette solår, første måne viste sig den 29. december. Det betyder, at dette solår omfatter en trettende måne: den blå forvandlings måne. The Blue Moon, som  indebærer muligheder for store forandringer.
(For en ordens skyld: Solårets niende måne er kalenderårets ottende måne…)

Fortællingen gennem årets 12-13 måner handler om livets udfoldelse. Dets manifestation ses i plantelivet/dyrelivet. Udviklingen/mønstret følger strålet/årstiden, solen og månen:

hviletid/forberedelse (3 hvide måner)
spiring/vækst (3 grønne måner)
blomstring/frugtudvikling (3 gule måner)
modning/forfald (3 røde måner)
forvandling (1 blå måne)

Jordelivet – medregnet mennesker – er underlagt årstiden fysisk. Men vi har også muligheden for bevidst og mentalt at medleve/fordybe/overgive os til de stemninger, som solens/månens forandringer foranlediger.

Denne augusts nymåne er den sidste af de gule måner, hvorunder blomstringen/frugtudviklingen sker. Hvordan mon solformørkelsen påvirker månekraften ?