Det Er Lige NU

Det er lige nu, at topskud af brændenælder skal samles. Den tørrede urt er mine vintres vigtigste vitaminkilde.
Planters øverste 15 cm plukkes, skylles og hænges til tørre et skyggefuldt og luftigt sted. Og en dag bageovnen har eftervarme, lægges skuddene i ovnen på en lun bradepande. Når de er knasende, ribbes bladene af stilkene og proppes i lufttætte beholdere. Voila!

Se også Nældesamletiden, Nældesuppe og Syvkål !

Mynter indsamles også nu. På samme måde.

Og samtidig samles nælder til gødevand, som vil være parat til småplanterne i maj. Se Havens skatkammer 😀

Nordens Solhjul

Vølver og shamaner over hele verden har en udvidet bevidsthed om årstiderne. Indianernes medicinhjul, tibetanernes mandalaer og nordiske solhjul er samme surdej. Tilpasset det sted på jorden, hvor livet leves.

Solhjul viser årets gang, som lige vel symboliserer et døgn og et menneskeliv:
Øst: forår, morgen, barndom.
Syd: sommer, middag, ungdom.
Vest: efterår, aften, voksendom.
Nord: vinter, nat, alderdom.

I alle kulturer knyttes mytiske symboler til årshjulet. Fortællinger, guddomme og naturfænomener – og et kors forbinder ofte øst-vest og syd-nord. Hjulkors findes som helleristninger over hele verden.

Det nordiske hjulkors symboliserer den nordiske mytologis ni verdener:
Øst: Vanheim, bolig for vanerne, kærlighedsguderne.
Sydøst: Alfheim, elverfolkets hjem.
Syd: Musplheim, ildens rige.
Sydvest: Svartalfheim, dværgenes hjem.
Vest: Asgård, bolig for aserne, krigsguderne.
Nordvest: Udgård, Jotunheim, jætternes hjem.
Nord: Niflheim, isens rige.
Nordøst: Helheim, de dødes hjem, som passes af Hel.
Midte: Midgård, menneskenes rige.

Hilse-ceremonien ved en nordisk årstidsfejring har ni retninger. De otte verdensretninger med solbevægelsen – begyndende med Vanheim i øst. Til sidst Midgård i midten.
Hil-ritualet (= Æret Være = Gloria) omfatter altså både de lyse og de mørke kræfter. Yin OG yang. Ligesom det kinesiske I-Ching-hjul:

rundtosset cirkling
kredsende om livstider
spiralisering

 

Bulmeurt

Bulmeurt er en klæbrig, giftig og ækelt lugtende urt. Blomsterne er violetårede skidengule, og planten blev brugt af Delfi-oraklet og vølverne i Norden. Frøene lagdes i gløder, hvor de bulmede: udviklede kraftig røg, som indåndedes.

Planten indeholder hyoscyamin og scopolamin, der påvirker nervesystemet. Smertestillende, søvndyssende og hallucinerende. Dødbringende. Ligesom galnebær, alrune og pigæble, der også tilhører natskyggefamilien. Den omfatter desuden kartoffel, tomat og chili! 😉

Hyoscyamus niger (Bulmeurt) har været brugt som lægeplante og trolddomsurt. Den gror i næringsrige biotoper – indbefattet klostre. Hver plante producerer flere tusinde frø, som udvikles i lågkapsler (djævlenosser), der er nemme at høste. Spireevnen kan bevares i århundreder. Bulmeurtfrø er fundet i flere vølvegrave i Norden.
At møde en bulmeurt i landskabet er en særlig oplevelse…

natskyggedøden
naturlig plantekemi
livsombringende

Frejas Sal

“… og det er Frejas sal.” Det nordiske land med de himmelstræbende bøgetræer, i hvis staver runer ristes. Bog-staver. Der er et yndigt land, hvor Freja er en højærværdig frue: en dise!
Endelsen -dis indgår i visse nordiske kvindenavne.
Freja var vanernes dise. Vanadis. Frugtbarhedsgudernes frue, der æredes som indvandrer blandt aserne. Krigsguderne i Asgård. Hun gav anledning til kampe mellem vaner, aser og jætter. Hendes gebet var kærlighed og krig.

Freja er desuden vølve-arketypen, sejdemesteren over alle. Naturkvinden, der kender årstider, mønstre, rytmer og sange. Hun er uden mage, og hendes attributter er falkehammen, kattevognen og halssmykket Brisingamen, som hun erhvervede ved at ligge med fire dværge. Nætterne med Alfrik, Berling, Dvalin og Grere berigede hende med underverdenens magi. Forførelseskunstens fire elementer: det faste, det flydende, det luftige – og det brændende.

Elskovskunstens vildskab forbindes med Freja på godt og på ondt. Hendes formødre omkring Middelhavet var de skønne og vilde kvinder: Afrodite/Venus og Artemis/Diana. Gudinder, der agerede i overensstemmelse med kvindenaturens ubetingede kærlighed – uden hensyn til mænds forventninger. I samme ånd som Gullvejg fra Vølvens Spådom.

Fortællingerne om Freja er evigtforanderlige. Hun er et symbol uden entydig livshistorie; derfor har fortællere til alle tider skabt hende i deres egne billeder 😉
Oehlenschläger digtede Danmark til Freja’s sal. Sejdens og elskovskunstens land?

Sejd

Sejd er nordisk shamanisme. Alle folkeslag har mestre, der har en særlig fornemmelse for naturen, underverdenen og oververdenen. Den slags personer lever i udkanten af samfundet og er tit omvandrende. Oftest bliver de udpeget eller ligefrem udstødt, fordi fællesskabet oplever dem som anderledes. Indledningsvis er rollen ikke selvvalgt; men den, som påtager sig gerningen, tager hvervet som et kald, der indebærer viden, visdom og magi.

Birkekreds ved sejdehøj

En sejdemester lever i og med naturen og dens rytmer, mønstre og sange. Nordens vølver var botanikere, zoologer og ornitologer; de kendte naturens verden. Og de kendte portene til både oververdenen og underverdenen.
Vølver bevæger sig mellem verdener ved hjælp af rungende lyde. Dundrende trommer og gjaldrende stemmer. Sejdritualer afholdes ved dæmring eller skumring. Vølven sidder på et højsæde, sejdhjællen, og de omgivende mennesker gjaldrer kraftsange, der bevæger naturen og åbner til andre verdener.

Birkedans i dæmringslys

Sejdfejringer er hellige højtideligheder i naturens udendørs kirke. Portaler til det numinøse. Verdener af symboler, som giver menneskene helende kraft. Adgange til de hellige helheder.
Uden egoernes forgængelige forfængeligheder… !
Helt uden selvhøjtidelig showing-off… !

Udesidning alene er også sejt ! 😉

vandret solopgang
trædans omkring hellighøj
jordforbindelse