Skildpadde-Øen

Skildpaddeøen er en skabelsesmyte fra oprindelige folks drømmetider:

I begyndelsen var kloden dækket af vand. Den Store Skaberkraft lod Fader Himmel svæve over vandene, medens Moder Jord formede een stor sammenhængende landmasse: Skildpadde-Øen.

De to-benede trivedes på Moder Jords nyskabte varme frodige krop; sorte/hvide/gule/røde/brune levede i harmoni. Alt levende tilbød visdom til dem.

Men de to-benede lyttede ikke! De fulgte Slangens Vej. De vendte sig bort fra Kærligheden til Livet under Bedstemor Måne og Bedstefar Sol, og de tilbad det døde guld, som de trak ud af de varmende årer i Moder Jord.

Klodens balance tippede, og årstiderne opstod. Med dem fulgte kulde og tørke og fødemangel. De tobenede blev mere forfængelige, grådige og misundelige.

Da talte Bedstemor Måne til sin datter: “Inderst i Skildpadde-Øens skjold/hulrum/livmoder bærer du til stadighed det Hellige Hele Liv. Men Ilden og Isen vil tage livet på din overflade, og Skildpaddelandet vil splittes i vandrende landmasser.
Under skildpaddeskjoldets 13 midterfelter befinder sig dog tretten huler med Livets Kraft, som med landets vandringer fordeles over hele kloden. Nyt liv vil fødes af 13 klanmødre, og Moder Jord vil atter befolkes.”
Bedstemor Måne afsluttede med at love, at hun ved hver måne ville vejlede alt levende, der vil lytte…