Basho

Basho fødtes 1644,
og han døde 1694.
I mellemtiden vandrede han i zen:

Basho400
en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn
*

Basho og hans zenfrænder legede med ord og orden. I deres stille sind vandrede munke og nonner omkring og digtede udtryk, som de slap løs, når de mødtes.
De delte oplysning/tilstedeværelse/nærvær ved waka, hokku og renga.

Den traditionelle waka består af 31 stavelser fordelt på 5 linjer:
5 + 7 + 5 + 7 + 7.

De første 3 linjer er hokku, 5 + 7 + 5 stavelser. Invitation/inspiration/indledning.
Svaret er de 2 næste linjer: 7 + 7 stavelser.

Renga er kæder af waka.

Under sine vandringer digtede Basho mange hokku, som blev løsrevne ørehængere, genfortalt i hans fodspor. De blev haiku. Basho’s haiku om frøen er verdensberømt:

gammel fredfyldt dam
frø hopper ud i springet
brat sjaskvåd plasklyd*

Haiku’s univers er livets/årets gang. De 17 stavelser udfyldes med sansninger i NUet, en modsætning eller et fokus, der skaber undren og en snert af humor. Intet ord er overflødigt.
Formulerede refleksioner, følelser og domme/meninger/belæringer hører ikke hjemme i haiku.

I zentraditionen indeholder haiku muligheden for satori, den numinøse oplysning/åbning/forrykkethed af sindet.

MorgenfrueStar250blomsterstilheden
femstjerner åbenbares
selvoplysende

udspring i skive og rand
livet stråler radiært

åbningens tavshed
fuglesang giver rumklang
hyldest til tomhed

“sans moderjords blomsterpragt
og faderhimmels fugle”

(5 – 7 – 5 – 7 – 7 – 5 – 7 – 5 – 7 – 7)
(AnneVoel-Renga)

Morgenfrue400blackstar

* mine 5-7-5-dansk-udgaver.