5 Læseværdige Manderomaner

Salman Rushdie: Maurerens Sidste Suk:
Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie før, under og efter Imperietiden – hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen. Hovedhistorien er søn/mor-forholdet. Et mesterværk!

Dostojevskij: Hvide Nætter:.
I dagbogsform fortælles om en ung mand, der møder en kvinde, som venter… Under den sommerlyse nattehimmel. Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som refererer formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden.  Men som ikke kommer kvinden for øre. Fortælling om den introverte mand, der ikke formulerer sig udadvendt.

Hermann Hesse: Steppeulven:
Harry Haller (HH) lever et reflekterende eneboerliv, hvori han udfordrer skæbnen i virkeligheden – og i en hallucineret parallelverden. En selvudviklende spejling af jegfiguren i universelle sammenhænge indebærer at forlige sig med forgængeligheden som det eksistentielle grundlag for hverdagsliv. Filosofisk roman om ansvarlighed – eller ej.

Anthony Doerr: About Grace:
David Winkler er født under himmelstrøg med lange vintre med korte dage. Han er ekspert i vand. Snefnug. Hypersensitiv mand med intenst drømmeliv, som overskrider grænsen til hans vågne tilstand. Drømmene er så stærke, at de bestemmer hans liv blandt mennesker.
Eminent historie!

Ilija Trojanov: Verdenssamleren:
Historisk roman om Richard Francis Burton (1821-1890), den britiske kaptajn og opdagelsesrejsende, som blev kaldt “The White Nigger”, fordi han tilpassede sig de kulturer, han besøgte. Romanen fortæller om Indien, Afrika og Arabien. Gribende indlevelse i en mands sanselige multikulturelle livsopfattelse under det britiske imperium.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *