Frejas Sal

“… og det er Frejas sal.” Det nordiske land med de himmelstræbende bøgetræer, i hvis staver runer ristes. Bog-staver. Der er et yndigt land, hvor Freja er en højærværdig frue: en dise!
Endelsen -dis indgår i visse nordiske kvindenavne.
Freja var vanernes dise. Vanadis. Frugtbarhedsgudernes frue, der æredes som indvandrer blandt aserne. Krigsguderne i Asgård. Hun gav anledning til kampe mellem vaner, aser og jætter. Hendes gebet var kærlighed og krig.

Freja er desuden vølve-arketypen, sejdemesteren over alle. Naturkvinden, der kender årstider, mønstre, rytmer og sange. Hun er uden mage, og hendes attributter er falkehammen, kattevognen og halssmykket Brisingamen, som hun erhvervede ved at ligge med fire dværge. Nætterne med Alfrik, Berling, Dvalin og Grere berigede hende med underverdenens magi. Forførelseskunstens fire elementer: det faste, det flydende, det luftige – og det brændende.

Elskovskunstens vildskab forbindes med Freja på godt og på ondt. Hendes formødre omkring Middelhavet var de skønne og vilde kvinder: Afrodite/Venus og Artemis/Diana. Gudinder, der agerede i overensstemmelse med kvindenaturens ubetingede kærlighed – uden hensyn til mænds forventninger. I samme ånd som Gullvejg fra Vølvens Spådom.

Fortællingerne om Freja er evigtforanderlige. Hun er et symbol uden entydig livshistorie; derfor har fortællere til alle tider skabt hende i deres egne billeder 😉
Oehlenschläger digtede Danmark til Freja’s sal. Sejdens og elskovskunstens land?