Bulmeurt

Bulmeurt er en klæbrig, giftig og ækelt lugtende urt. Blomsterne er violetårede skidengule, og planten blev brugt af Delfi-oraklet og vølverne i Norden. Frøene lagdes i gløder, hvor de bulmede: udviklede kraftig røg, som indåndedes.

Planten indeholder hyoscyamin og scopolamin, der påvirker nervesystemet. Smertestillende, søvndyssende og hallucinerende. Dødbringende. Ligesom galnebær, alrune og pigæble, der også tilhører natskyggefamilien. Den omfatter desuden kartoffel, tomat og chili! 😉

Hyoscyamus niger (Bulmeurt) har været brugt som lægeplante og trolddomsurt. Den gror i næringsrige biotoper – indbefattet klostre. Hver plante producerer flere tusinde frø, som udvikles i lågkapsler (djævlenosser), der er nemme at høste. Spireevnen kan bevares i århundreder. Bulmeurtfrø er fundet i flere vølvegrave i Norden.
At møde en bulmeurt i landskabet er en særlig oplevelse…

natskyggedøden
naturlig plantekemi
livsombringende