Spættens Medicin

Spættens medicin er et eksempel på, hvordan naturhistorie kan bruges som allegori. Den kan symbol-oversættes på samme måde som ved drømmetydning.
Se også Drømmesymboler.

At møde et dyr kan opfattes som en givende fortælling. Dyrets udseende kan symbolisere seerens fremtoning/persona/ego, medens dyrets biologi og opførsel handler om personlighed/færden/handlekraft.
Oprindelige naturfolk tog varsler på den måde. Et væsen, der krydser ens vej overbringer en meddelelse fra forsynet – eller åbner en oplysning fra ens egen underbevidsthed…  Ligesom når en sort kat går på tværs. 😉

En mulig “oversættelse” af et spættemøde kan gøres ud fra disse iagttagelser:

I døde, rådne træers indre lever larver, der omsætter dødt træ-væv til animalsk liv. Larverne forpupper sig og forvandles til perfekte, farverige insektskabninger.
Spætter er farverige fugle/flyvere, hvis lyde høres på lang afstand. De arbejder hamrende hårdt i det døde træstof for at finde dyrebar næring. De fremdrager liv ud af noget dødt!

Spættens medicin kan altså handle om et spraglet, flyvsk ego, der kan høres langt væk. Fuglens biologi kan måske vise, at det kræver hårdt arbejde at bringe liv ud af noget dødt; men det nærer!
Det særlige aspekt her er, at livet inde i det døde træ er forbundet med en forvandling. Metamorfosen fra krybende larve via puppe til flyvende insekt. Det hårde arbejde er altså forbundet med forvandling.

Allegoriske fortællinger er leg med  levende ord, berigelser af sanseligheden og næring til fantasien 🙂