Arakne

Arakne var født i en familie af fåreavlere og farvere, så fra barnsben havde hun de ypperste vævematerialer mellem hænderne. Med tiden blev hun en benådet billedvæverske, og hendes værker fortaltes ud i landskabernes yderste afkroge. De kom den ærekære gudinde for øre.

Gudinden forklædte sig som en gammel kroget kone og opsøgte Arakne. Da hun med egne øjne så de magiske vævebilleder, gav hun sig til kende og advarede væversken om, at hun udfordrede gudernes eneret til det perfekte. Arakne fastholdt sin ret til at adlyde den kreative gave, hun besad; og hun udfordrede gudinden til en konkurrence.

I tre månetider vævede de to kvinder, så deres hænder lignedes med farvede fugle, der fløj over landskaber. Folk kom langvejs fra og samledes til en stor skare, hvis besyv skulle afgøre striden.

Gudindens billedtæppe var en enestående og vidundelig fortælling om den paradisiske verden, som kun en gudinde kan mage den. Araknes historie var gudernes. Hun havde vævet gudernes færden på godt og på ondt. Alle deres moralske brist levede i hendes væverier.
Folkeskaren valgte Araknes kunstværk!

Arakne ofrede sin tak til skaberkraften; men gudinden blev rasende. Hun flængede gudefortællingen i stumper og stykker. Og Arakne blev hængt i trådene som straf for overmod. Hybris.
Gudinden oversprøjtede hende med den sorte lammende gift og forvandlede væversken til et 8-benet lille dyr, der dog opsamlede lidt giftig edder. Edderkoppen med dens uovertrufne vævekunst.

Myten er spundet omkring gudinden Athene, men dramaet lever i alle kulturer med skabende kvinder, hvor misundelsens sortsyge florerer…

5 Bøger om/af Mænd

Efter min intense indlevelse i Isabel Allendes feministiske magiske realisme, har jeg brugt denne vinter på mandlige forfattere i lignende genrer. Jón Kalman Steffánsson er måske hendes maskuline bror i litteraturånden. Her er 5 andre bøger af 4 mænd med vidt forskellige rødder: norske, islandske, danske og tibetanske.

Per Petterson 2003: Ud og stjæle heste (264 sider)

Dagbogsfortælling om at opfylde egen længsel efter at være alene. Den aldrende Trond har købt et faldefærdigt skovhus, som han vil sætte i stand. Ved brug af erindringer om sin far og hans håndelag. Romanen skifter mellem nutidsvinter og fortidsbarndom. Om at kende sig selv ved at genkende sin far og sin barndom. Og om fortiden, der bliver nutidig. Eminent historie om at være tilstede i selverkendelse.

Halldór Laxness 1931/32: Salka Valka (481 sider)

En mørk aften landes en pige og hendes mor i et lille fiskerleje. SalkaValka vokser op i skyggen med en ukuelig kvindekraft. Gribende sanserig roman om overlevelse, eksistentialisme, religiøsitet – og socialisme. Stor livsfortælling. Et “must” af en kvindehistorie, hvor tingene med tiden ikke er helt, som de syntes at være i begyndelsen. Med intense portrætter af mændene omkring hende. Stor klassiker i Laxness’s islandske ånd!

Lars Muhl 2002: Seeren (214 sider) 99.4 (?)

En eventyrlig lærlingefortælling, hvori LM i biografi-form fortæller om møder med seeren/troldmanden Kalle Jaurup/Calle Montsegur (1934 – 2007), der healede fra Pyrenæerne. Hans verdensopfattelse fortælles efterhånden som LM bliver indviet – og opfinder begrebet isogyn (?)… En fantasy-rejse om selvudvikling med mytiske toner fra katharerne, buddhisme, aramæisk kultur osv. En farverig Rok&Rul-jeg-historie 😉

Larsen Muhl 2004: Maria Magdalene (320 sider) 99.4 (?)

Fortsættelse af Seeren. LM udvikler fantasy-fortællingen med arketypiske begreber omkring kvindekraft/anima ved brug af en Maria-Magdalene-figur. Lærlingen møder og lærer det feminine at kende gennem myter og personlige møder, som iscenesættes af Seeren. En eventyrlig beretning om en mands udvikling med inspiration fra de store kvindemyter, som vikles ind i en slags virkelighedskontekst. Måske Castaneda-inspireret?

Chögyam Trungpa 2015: Mindfulness til daglig (189 sider) 61.36

CT døde i 1987 efter at have ført crazy-wisdom-buddhisme til Vesten fra Tibet. Siden har hans hustru/elev Diana Mukpo udgivet afskrifter af hans taler. Denne bog omhandler 3 afsnit: At blive ven med dig selv, Grundlag for mindfulness og Mindfulness til daglig. Gennemsyret af traditionel disciplineret, tibetansk klosterskoling. Krydret med galskab. Den ægte vare!

Se også litteraturindlægget om mandefølelser.

Hvilemånetiden

Hvilemånetiden indledes idag. I år sker det samtidig med vismændenes ankomst til lysets barn.

Efter årets sidste måne med taknemmelighed, lovprisning og opmærksomhed på Fader Himmel, så vendes sansninger ned i Moder Jord. Livskraften hviler, ånder og åbner sig, medens den venter på, at lyset genvinder kraften.
Mennesker styrkes ved at efterligne livskraften: hvile, åbne sig og samle kræfter i årvågenhed.

Stairway to Heaven
William Blake 1757 – 1820
300 år efter Leonardo

Ved denne månetids fuldmåne lægger Fader Himmel scene til, at Moder Jord hindrer Bedstefar Sol i at skinne på Bedstemor Måne! Den 21. januar bevæger jorden sig ind mellem sol og måne, så månestrålet ændrer karakter.
For mennesker, der evner at holde sig i ro og at åbne sig, er morgenstundens formørkelse en invitation til at modtage inspirationer/visioner/åbenbaringer.

Vær beredt!
Knæk og bræk!
😉

Jægeren Orion

Jægeren Orion blev skabt som verdens flotteste mandfolk. Mange historier fortælles om ham; min udgave lyder således:

Der var engang en ensom enkemand, som ofrede en okse for at beværte guderne Poseidon, Zeus og Hermes. Som tak pissede de på skindet af oksen og bød manden at begrave det i konens grav. Ni måneder senere opstod Orion. Havguden Poseidon gav ham evnen til at gå på vandet, Lynkasteren Zeus gjorde ham til ildmager, og Den Vingefodede Hermes lærte ham at løbe utrætteligt.

Orion levede af de vilde dyr og vandrede rundt i verden, hvor han forelskede sig i morgenrøden Eos (Aurora); men hver gang han løb til hende, forduftede hun. Så lovede han sig til kongedatteren Merope, men i en rus forbrød han sig mod hende. Kongen straffede ham med blindhed; men han genvandt synet ved at trække ild fra solen.

Artemis og Orion var jagtkammerater. Men hendes tvillingebror Apollon lokkede hende til at dræbe Orion med et pilepletskud. En dag sad tvillingerne og toppedes, medens de så ud over havet. Apollon drillede Artemis med at påstå, at hun ikke kunne ramme en prik langt ude på havet. Det kunne hun. Det var Orion, der døde som et jagtoffer.
Måske gjorde hun det med vilje, fordi han ville dræbe alle jordens dyr. Eller fordi han jagtede kvinder.  Orion efterstræbte Plejaderne, de syv søstre, som blev sendt til himmels for at blive fri for jordiske mænds tilnærmelser.

Da Odysseus rejste, så han Orion i underverdenen, hvor han også lavede ravage. Til sidst blev den gevaldige jæger sat fast på firmamentet. I passende afstand fra Plejaderne, som han aldrig når. Stjernegiganterne Betelgeuse og Rigel indgår i Orion, og deres måder at blinke på kan varsle mangt og meget. Også usigtbarhed. 😉

Vismanden Don Juan

Vismanden Don Juan blev opfundet af Carlos Castaneda, som var en plattenslager med snabel i mytesuppen. Han berettede om Den Viise’s fire store udfordringer:

1. Angsten: Frygten for at overgive sig til det numinøse skaber eksistentiel angst. Der skal mod til at se den i øjnene. At møde angsten, overgive sig og gøre den til kraftredskab er den viises adgang til klarhed.

2. Klarsynet: Evnen til at se med intuitionen kræver konstant ærbødighed overfor tvivlen. At være seer er en krævende gave; og at hengive sig til klarsynet med evindelig ydmyghed overfor foranderlighed medfører at kunne magte.

3. Magten: Selvbeherskelse er kernen i den viises magt. At kunne magte sig selv giver adgang til medfølelse og indsigt i livets store mønstre og mysterier. “Selvbeherskelse giver visdom” er i familie med “Viden er magt”! 😉

4. Alderen: Forgængelighed er alt levendes lod. At erkende og leve med livets illusion og bruge den som kraftkilde er en frisættelse, der gør den viise til et redskab for livets evigt foranderlige orden/lys/skabelse – i livets tjeneste.

Nogle mennesker afsporer visdommens kræfter til egoinflation/forfængelighed. Kraftudfoldelse for egen vinding. Dæmoni. Castaneda faldt i fælden. Alligevel anbefales hans eventyrlige bøger om Don Juan. 🙂

Visdommen og det numinøse søger konstant modtagere, og de viise er hele tiden undervejs.

Brusebadmeditation

Brusebadmeditation er ydre og indre rengøring:

1. Stil dig under bruseren, tag tre åndedrag og tænd for vandet, der kommer strømmende fra jordens indre.
2. Fokusér tilstedeværelse i dine fingerspidser, medens du sæber ind og skyller af. Sluk for vandet under indsæbning og tænd igen efter tre åndedrag.
3. Lad påtrængende tanker/følelser komme og strømme videre til rensningsanlægget 😉 Giv dem tre åndedrag med på rejsen – og fortsæt badefokus.

Udvidet tilstedeværelse:
Lad berøringspunkterne på kroppen “møde” fingerspidserne. Mærk dialogen. Giv den venlig opmærksomhed 🙂

Langsomt tørres meditationen af i håndklædet, som derefter luftes.
Båt. Dyt. Godt Nyt År! 😀

Nytårsforsætter

Nytårsforsætter formuleres ved solhverv og fødselsdag. Eller ved kinesiske, muslimske, ortodokse eller gregorianske(kalenderens) nytår. Egentlig nårsomhelst! 😉

Når forsætterne handler om vaneændringer, vil de lykkes bedst, hvis de bygger på den naturlige iboende godhed: tro, håb, kærlighed, visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse. De syv teologiske dyder. Livets forudsætning!
Er målene fred og medmenneskelighed, så er det godheden, der driver værket. 🙂
Ikke forfængeligheden!

Hvis selvforandringer formuleres negativt som kamp mod dæmoner, dårlige vaner og dødssynder, vil de mislykkes. Katolikkerne bekæmper dødssynderne med kardinaldyderne:

1. Beskedenhed og ydmyghed
2. Generøsitet og barmhjertighed
3. Selvkontrol og afholdenhed
4. Medfølelse og velvilje
5. Nøjsomhed og viljestyrke
6. Tålmodighed og tilgivelse
7. Pligt og flid

Kan dyder bruges som våben mod dårlige vaner?

At fremme det gode og at bekæmpe det onde er to vidt forskellige tiltag/filosofier. Trods samme formål. Det første er fredens virke – det sidste er krigens retorik.
Nytårsforsætter handler ofte om at fremme det bedste i sig selv; og ved proaktivt at overgive sig til godheden, så kommer resten vel af sig selv? 😉

Fred på jorden – og i menneskene velbehag!