Nordens Solhjul

Vølver og shamaner over hele verden har en udvidet bevidsthed om årstiderne. Indianernes medicinhjul, tibetanernes mandalaer og nordiske solhjul er samme surdej. Tilpasset det sted på jorden, hvor livet leves.

Solhjul viser årets gang, som lige vel symboliserer et døgn og et menneskeliv:
Øst: forår, morgen, barndom.
Syd: sommer, middag, ungdom.
Vest: efterår, aften, voksendom.
Nord: vinter, nat, alderdom.

I alle kulturer knyttes mytiske symboler til årshjulet. Fortællinger, guddomme og naturfænomener – og et kors forbinder ofte øst-vest og syd-nord. Hjulkors findes som helleristninger over hele verden.

Det nordiske hjulkors symboliserer den nordiske mytologis ni verdener:
Øst: Vanheim, bolig for vanerne, kærlighedsguderne.
Sydøst: Alfheim, elverfolkets hjem.
Syd: Musplheim, ildens rige.
Sydvest: Svartalfheim, dværgenes hjem.
Vest: Asgård, bolig for aserne, krigsguderne.
Nordvest: Udgård, Jotunheim, jætternes hjem.
Nord: Niflheim, isens rige.
Nordøst: Helheim, de dødes hjem, som passes af Hel.
Midte: Midgård, menneskenes rige.

Hilse-ceremonien ved en nordisk årstidsfejring har ni retninger. De otte verdensretninger med solbevægelsen – begyndende med Vanheim i øst. Til sidst Midgård i midten.
Hil-ritualet (= Æret Være = Gloria) omfatter altså både de lyse og de mørke kræfter. Yin OG yang. Ligesom det kinesiske I-Ching-hjul:

rundtosset cirkling
kredsende om livstider
spiralisering

 

Bulmeurt

Bulmeurt er en klæbrig, giftig og ækelt lugtende urt. Blomsterne er violetårede skidengule, og planten blev brugt af Delfi-oraklet og vølverne i Norden. Frøene lagdes i gløder, hvor de bulmede: udviklede kraftig røg, som indåndedes.

Planten indeholder hyoscyamin og scopolamin, der påvirker nervesystemet. Smertestillende, søvndyssende og hallucinerende. Dødbringende. Ligesom galnebær, alrune og pigæble, der også tilhører natskyggefamilien. Den omfatter desuden kartoffel, tomat og chili! 😉

Hyoscyamus niger (Bulmeurt) har været brugt som lægeplante og trolddomsurt. Den gror i næringsrige biotoper – indbefattet klostre. Hver plante producerer flere tusinde frø, som udvikles i lågkapsler (djævlenosser), der er nemme at høste. Spireevnen kan bevares i århundreder. Bulmeurtfrø er fundet i flere vølvegrave i Norden.
At møde en bulmeurt i landskabet er en særlig oplevelse…

natskyggedøden
naturlig plantekemi
livsombringende

Frejas Sal

“… og det er Frejas sal.” Det nordiske land med de himmelstræbende bøgetræer, i hvis staver runer ristes. Bog-staver. Der er et yndigt land, hvor Freja er en højærværdig frue: en dise!
Endelsen -dis indgår i visse nordiske kvindenavne.
Freja var vanernes dise. Vanadis. Frugtbarhedsgudernes frue, der æredes som indvandrer blandt aserne. Krigsguderne i Asgård. Hun gav anledning til kampe mellem vaner, aser og jætter. Hendes gebet var kærlighed og krig.

Freja er desuden vølve-arketypen, sejdemesteren over alle. Naturkvinden, der kender årstider, mønstre, rytmer og sange. Hun er uden mage, og hendes attributter er falkehammen, kattevognen og halssmykket Brisingamen, som hun erhvervede ved at ligge med fire dværge. Nætterne med Alfrik, Berling, Dvalin og Grere berigede hende med underverdenens magi. Forførelseskunstens fire elementer: det faste, det flydende, det luftige – og det brændende.

Elskovskunstens vildskab forbindes med Freja på godt og på ondt. Hendes formødre omkring Middelhavet var de skønne og vilde kvinder: Afrodite/Venus og Artemis/Diana. Gudinder, der agerede i overensstemmelse med kvindenaturens ubetingede kærlighed – uden hensyn til mænds forventninger. I samme ånd som Gullvejg fra Vølvens Spådom.

Fortællingerne om Freja er evigtforanderlige. Hun er et symbol uden entydig livshistorie; derfor har fortællere til alle tider skabt hende i deres egne billeder 😉
Oehlenschläger digtede Danmark til Freja’s sal. Sejdens og elskovskunstens land?

Sejd

Sejd er nordisk shamanisme. Alle folkeslag har mestre, der har en særlig fornemmelse for naturen, underverdenen og oververdenen. Den slags personer lever i udkanten af samfundet og er tit omvandrende. Oftest bliver de udpeget eller ligefrem udstødt, fordi fællesskabet oplever dem som anderledes. Indledningsvis er rollen ikke selvvalgt; men den, som påtager sig gerningen, tager hvervet som et kald, der indebærer viden, visdom og magi.

Birkekreds ved sejdehøj

En sejdemester lever i og med naturen og dens rytmer, mønstre og sange. Nordens vølver var botanikere, zoologer og ornitologer; de kendte naturens verden. Og de kendte portene til både oververdenen og underverdenen.
Vølver bevæger sig mellem verdener ved hjælp af rungende lyde. Dundrende trommer og gjaldrende stemmer. Sejdritualer afholdes ved dæmring eller skumring. Vølven sidder på et højsæde, sejdhjællen, og de omgivende mennesker gjaldrer kraftsange, der bevæger naturen og åbner til andre verdener.

Birkedans i dæmringslys

Sejdfejringer er hellige højtideligheder i naturens udendørs kirke. Portaler til det numinøse. Verdener af symboler, som giver menneskene helende kraft. Adgange til de hellige helheder.
Uden egoernes forgængelige forfængeligheder… !
Helt uden selvhøjtidelig showing-off… !

Udesidning alene er også sejt ! 😉

vandret solopgang
trædans omkring hellighøj
jordforbindelse

Solårets Anden Himmelfest

Solårets anden himmelfest er forårsjævndøgnet. De fire himmelske årstidfester fejrer solens rytme. Indimellem dem fejres årstidsfesterne for Jorden, som markerer skift i livet: spiring, vækst, frugtsætning og hvile.

Festerne fejres udendørs og indledes med “Æret Være”-ritualet (= “Gloria”) for alle 7 retninger:

Mod øst: Æret være Østen, morgenens, barndommens og forårets kræfter. Et lys tændes og sættes i øst. Tre dybe åndedrag.
Mod syd: Æret være Syden, dagens, ungdommens og sommerens kræfter. Et lys tændes og sættes i syd. Tre dybe åndedrag.
Mod vest: Æret være Vesten, aftenens, voksendommens og efterårets kræfter. Et lys tændes og sættes i vest. Tre dybe åndedrag.
Mod nord: Æret være Norden, nattens, alderdommens og vinterens kræfter. Et lys tændes og sættes i nord. Tre dybe åndedrag.

Kroppen strækkes på tæer, og armene rækkes mod himmelen (et inderligt gab er velkomment): Æret være Himmelen med dens yang-kræfter. Mandigheder! Tre dybe åndedrag…
Kroppen bøjes mod jorden og landes på alle fire (i uhøjtidelig sammenhæng kan vinde frigives 😉 ): Æret være Jorden og dens yin-kræfter. Kvindeligheder! Tre dybe åndedrag…
Kroppen oprejses og hænderne samles med indadvendt opmærksomhed: Æret være Livet ! Tre dybe åndedrag…

Efterfølgende festes. Fortællinger deles under fornøjelig spisning (se Afrodisiske Gryderetter), og der leges, synges, danses m.m.m. 😉 Med masker og trommer!
Fortæl Festens Gave !

De fire første Æret Være med lystænding kunne minde om de 4 lys i den kristne adventskrans. Måske er den inspireret af tibetanernes mandalaer, indianernes medicinhjul og fortidens solfester. Måske var galilæeren selv en viis mand fra Østerland. En tibetansk munk? En tulku, som fandtes af de tre viise mænd/buddhistmunke, der bragte ham til et tibetansk kloster efter tempelfremvisningen. Senere vendte han tilbage til sin fødeegn og prædikede. Bjergprædikenen er ren Buddhisme!

Forårsjævndøgn fejres i dette døgn – sammen med fuldmånen for ret færden (se klummen om klanmødrenes månetradtion). Ved et sjældent himmelsk sammentræf ramler en mandehøjtid sammen med en kvindehøjtid.

Solen og Månen
Himmelsk yang og jordisk yin

Hvilken cocktail!
Hil!

 

Ægte Kærlighed

Ægte kærlighed handler om at værne om Moder Jord. Buddhismen taler om fire aspekter.

  1. Ubetinget venlighed. Metta.
  2. Gensidig medfølelse. Karuna.
  3. Fælles livsglæde. Mudita.
  4. Inkluderende lighedsfølelse. Pekkha.

De bor i vor naturlige godhed.

Romantisk kærlighed lever kun, hvis de fire aspekter er i sving. Forventningskrav, magtesløshed og tillidstab er tegn på manglende ægte kærlighed. Mange relationer bygger på forfængelighed, selviske begær og gensidige projektioner. De forhold medfører lidelse.

Den ægte kærlighed indebærer i følge buddhismen, at mennesker erkender tomheden. Forfængeligheden. Forgængeligheden. Sunyata.

Moder Jords balance ødelægges af de to-benedes forfængelighed. Forbrugsbegæret. Balancen genfindes ved ægte kærlighed.

Altså: Moder Jord udpines af menneskenes forbrugerisme, der skyldes begær og forfængelighed. Ægte kærlighedsrelationer erkender forfængelighedens forgængelighed, så de undgår forbrugerismen og fryder sig ved venlighed, medfølelse og glæden over skaberværket. At undgå materialistisk statusforbrug gavner naturen. Derfor værner den ægte kærlighed om Moder Jord. Logik imod burhøns 😉!

Se ogsaa myten om Skildpadde-Øen.

Favntag To Piger

favntag to piger
omkredsens formel fejres
2 x pi x r

Den fjortende dag i den tredje måned er pi-dag: 3,14 …
Datoen er Einsteins fødselsdag (1879) og Hawkings dødsdag (2018)!

Chanting

Chanting er ret lige til:
Træk vejret i samme rytme som en god sang. By heart. Udenad på rygraden inde under huden. Lig, sid eller gå!

Den udvalgte sang kan synges højlydt, gjaldres eller reciteres stumt indvendig. Ordene må gerne være mytiske og billeddannende – eller mærk-værdige vrøvlelyde 😉 Mærk dem i kroppen ved udånding. Et enkelt vers, der gentages, kan være nok og åbne til en anden verdensfornemmelse…

Forslag:
Jeg ved en lærkerede.
Se, nu stiger solen af havets skød.
Alt hvad som fuglevinger fik (salmen inviterer til dans med svingende arme).
Prajna Paramitra.

Karneval

Karneval er kød(carne)-farvel(val). Faste. For en tid eller for altid. En afsked, der gør fordøjelsen lettere. Og kroppen. Letheden forplanter sig til fødderne, og danse kommer helt af sig selv. Vegetarliv er en dans! 😉

Dansen indebærer en fast rytme i dagens måltider. Det sagde min kloge mor. Et kærligt og sanseligt medmenneske, som også var økonoma:
“Menneskekroppen er et mirakel af styresystemer, der ordner livsomsætningerne. Ordenen er underlagt døgnrytme, månefase – og årstid. Naturens danse!”

Regelmæssige måltider gennem dagen er forudsætningen for fysisk og psykisk balance. Kroppen husker perceptioner (søvn/mad/bevægelser) og systematiserer dem i vaner. Gentagelser. Hormon-harmonisering på alle planer. Uden skærme indenfor synsvidde!

Min mor anbefalede 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Det tredje var en skive rugbrød ud på aftenen, hvis sengetiden trak ud. Hovedmåltidernes størrelser fordeltes som brøkdele af totalindtaget: morgenmad 3/6, middagsmad 2/3 og aftensmad 1/3.

Datterens praksis er landet på 6 mindre måltider regelmæssigt gennem dagen for at undgå de fysiske/psykiske udsving, som sult og overspisning medfører. Selvforkælelse/forberedelse er det magiske tryllekoncept: Alle måltider forberedes på forhånd og er let tilgængelige. Ingen stressende hovsa-indtagelser. Det er nemmere sagt end gjort. 😉

Manieristen Guiseppe Arcimboldo (1527 – 1593) malede i Leonardo‘s fodspor…

Rishi

Rishi er det indiske ord for en gamling, der har lagt sin fortid bag sig for at vade rundt og digte. Vandrende kvinder og mænd. Vølve er det nordiske ord.

Alan Watts forklarer i The Way of Zen (1957), at en rishis sande tilstand består i at være “uklassificeret”. At være “intet” og “ingen”. Uden fortid og uden fremtid. Et eksempel er Basho:

“Zenbuddhismen, en vej til sindets frigørelse” er titlen på den danske udgave (1962). Anbefales!