5 Bøger om/af Mænd

Efter min intense indlevelse i Isabel Allendes feministiske magiske realisme, har jeg brugt denne vinter på mandlige forfattere i lignende genrer. Jón Kalman Steffánsson er måske hendes maskuline bror i litteraturånden. Her er 5 andre bøger af 4 mænd med vidt forskellige rødder: norske, islandske, danske og tibetanske.

Per Petterson 2003: Ud og stjæle heste (264 sider)

Dagbogsfortælling om at opfylde egen længsel efter at være alene. Den aldrende Trond har købt et faldefærdigt skovhus, som han vil sætte i stand. Ved brug af erindringer om sin far og hans håndelag. Romanen skifter mellem nutidsvinter og fortidsbarndom. Om at kende sig selv ved at genkende sin far og sin barndom. Og om fortiden, der bliver nutidig. Eminent historie om at være tilstede i selverkendelse.

Halldór Laxness 1931/32: Salka Valka (481 sider)

En mørk aften landes en pige og hendes mor i et lille fiskerleje. SalkaValka vokser op i skyggen med en ukuelig kvindekraft. Gribende sanserig roman om overlevelse, eksistentialisme, religiøsitet – og socialisme. Stor livsfortælling. Et “must” af en kvindehistorie, hvor tingene med tiden ikke er helt, som de syntes at være i begyndelsen. Med intense portrætter af mændene omkring hende. Stor klassiker i Laxness’s islandske ånd!

Lars Muhl 2002: Seeren (214 sider) 99.4 (?)

En eventyrlig lærlingefortælling, hvori LM i biografi-form fortæller om møder med seeren/troldmanden Kalle Jaurup/Calle Montsegur (1934 – 2007), der healede fra Pyrenæerne. Hans verdensopfattelse fortælles efterhånden som LM bliver indviet – og opfinder begrebet isogyn (?)… En fantasy-rejse om selvudvikling med mytiske toner fra katharerne, buddhisme, aramæisk kultur osv. En farverig Rok&Rul-jeg-historie 😉

Larsen Muhl 2004: Maria Magdalene (320 sider) 99.4 (?)

Fortsættelse af Seeren. LM udvikler fantasy-fortællingen med arketypiske begreber omkring kvindekraft/anima ved brug af en Maria-Magdalene-figur. Lærlingen møder og lærer det feminine at kende gennem myter og personlige møder, som iscenesættes af Seeren. En eventyrlig beretning om en mands udvikling med inspiration fra de store kvindemyter, som vikles ind i en slags virkelighedskontekst. Måske Castaneda-inspireret?

Chögyam Trungpa 2015: Mindfulness til daglig (189 sider) 61.36

CT døde i 1987 efter at have ført crazy-wisdom-buddhisme til Vesten fra Tibet. Siden har hans hustru/elev Diana Mukpo udgivet afskrifter af hans taler. Denne bog omhandler 3 afsnit: At blive ven med dig selv, Grundlag for mindfulness og Mindfulness til daglig. Gennemsyret af traditionel disciplineret, tibetansk klosterskoling. Krydret med galskab. Den ægte vare!

Se også litteraturindlægget om mandefølelser.

De 8 Årstidsfester

De 8 årstidsfester markerer jordens frugtbarheds afhængighed af lyset.

Bedstefar Sols skin varierer og skaber årstiderne omkring vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn. De 4 himmelske fester.

Imellem festerne for Far Himmel fejres de 4 fester for Mor Jord:

Lysfesten 2. februar: Moder Jords jomfruelige mandbarhed
Løvspringsfesten/Valborgsaften, 30. april: Moder Jords liflige frodighed.
Høstfesten 2. august: Moder Jords modning og afkom.
Løvfaldsfesten/DeDødesNat, 31. oktober: Moder Jords forfald og hvile.

De 8 årstidsfester for himmelen, jorden og solen gennemskæres af de 12-13 fester for månen, hvor Bedstemor Måne hyldes, og månekræfterne modtages. Se indlægget om klanmødrene.

Om få dage fejrer vi Lysfesten som afslutning på mørketiden, der indledtes med De Dødes Nat. Nu lukkes porten til mørket. Derfor indeholder festen både et farvel til mørket og et velkommen til lyset. Den væsentlige fejring sker i det enkelte menneskes sind.
Tiden er inde til at skabe årstidsfester som modvægt til skærmforblændelserne, og der er frit valg på ritualhylderne. 😉

Se også indlæg om kyndelmisse


Jón Kalman Stefánsson

Jón Kalman Stefánsson har beriget min mørketid med 7 uforlignelige romaner:

Jón Kalman Stefánsson 2005: Sommerlys, og så kommer natten (268 sider)

Trikotagefabrikken i en islandsk flække nedlægges, og direktøren opsluges af latin og stjernekiggeri. Omkring ham udfoldes byens personager. Levende og døde. Et vidunderligt poetisk persongalleri, hvis historier vikles ind i hinanden og naturkræfterne. Indeni og udenfor menneskene. Til tider så bevægende, at våde øjne hindrer læsning 😉 Krydret med skæve, dybe og magiske [ ] – mellemspil, der må læses igen og igen. Gør det!

Jón Kalman Stefánsson 2007: Himmerige og Helvede (212 sider)

Baldur og drengen vandrer fra Staden til fiskerlejet, hvor de er hyret til en 6-mands-båd. Med sig har de poesi i tanker og bøger. I kontrast til arbejdet og det uregerlige vejr, som medfører, at drengen alene drager tilbage til Stadens skænkestue. Omkring ham fortælles urhistorier om islandske menneskeskæbner, hvori den poetiske sanselighed gennemsyrer den barske kamp for overlevelse. Forfatterens mellemtaler er enestående. Nr. 1 af 3.

Jón Kalman Stefánsson 2009: Englenes Sorg (325 sider)

Drengen møder posten Jens i Staden. Sammen drager de ud. Gennem elementernes rasen i naturen. I landskaber under vejr og i menneskesjæle. Sne. Skæbneskildringer. Ordene kræver langsom læsning, hvis al poesien skal opfattes. Verdensforflyttelse! Magisk realisme, hvor grænserne for liv og død smuldrer. At lægge bogen fra sig indebærer at skifte følsomhed. Enten bliver læseren forført – eller sat af. Nr. 2 af 3.

Jón Kalman Stefánsson 2011: Menneskets Hjerte (391 sider)

Tilbage i Staden oplever drengen hverdagen med dens magtkampe, råhed og poesi. Uheld i kærlighed og ondskab hører med til “hverdagens orden”. Drengen reflekterer og handler i sin poetiske verden, hans parallelliv, som dog rystes af andre menneskers medskæbner. Romanens filosoferende mellemtaler fremstår som genfærdsord. Tankevækkende historisk tidsbillede – også af kvindeliv. Nr. 3 af 3.

Jón Kalman Stefánsson 2013: Fisk har ingen fødder (408 sider)
Gennem fortiden, teenagetiden og nutiden fortælles Islands historie i skyggen af amerikanismen og kapitalismen. Eksistentialistiske mandedialoger mellem “jeg” og fætter Ari (AlterEgo?) – og mellem Aris farfar Oddur og hans svoger. Om machomænd, poesi og de stærke kvindeskæbner. Med feministiske islæt. JKS beretter om de stærkeste følelser vævet ind i havet og vejret. En stærk manderoman – også om kvinder 😉

Jón Kalman Stefánsson 2015: Nogenlunde på størrelse med universet. (407 sider)

Fortsættelse af fætter Ari’s slægtshistorie. I de tre tidsepoker fortælles Islands kulturelle udvikling, medens drenge bliver gamle mænd. Eller dør på havet. Omfattende menneskenes grumme sider: druk, vold, løgn og fortielser. Med stor indlevelse i både mandeliv og kvindeliv. Og om at elske mere end en. Berettet så intenst sanseligt, at romanen kalder på en genlæsning…

Jón Kalman Stefánsson 2017: Historien om Asta (471 sider)

Tre verdener spindes ind i hinanden: Ari’s slægtning Astas, hendes far Sigvaldis og forfatterens. Lidenskabeligt og poetisk. En fortælling om islændinge, der drager udenlands og om hjemlandets vidt forskellige kulturer i hovedstaden og ude på landet. Om de store vidder, liv og død – og de små tings betydning for menneskers hverdag. En stærk og underfundig historie om døtre – og en forfatter…

Bøgerne er udgivet på forlaget BATZER & CO, som udgiver mange læseværdige romaner!

Hvilemånetiden

Hvilemånetiden indledes idag. I år sker det samtidig med vismændenes ankomst til lysets barn.

Efter årets sidste måne med taknemmelighed, lovprisning og opmærksomhed på Fader Himmel, så vendes sansninger ned i Moder Jord. Livskraften hviler, ånder og åbner sig, medens den venter på, at lyset genvinder kraften.
Mennesker styrkes ved at efterligne livskraften: hvile, åbne sig og samle kræfter i årvågenhed.

Stairway to Heaven
William Blake 1757 – 1820
300 år efter Leonardo

Ved denne månetids fuldmåne lægger Fader Himmel scene til, at Moder Jord hindrer Bedstefar Sol i at skinne på Bedstemor Måne! Den 21. januar bevæger jorden sig ind mellem sol og måne, så månestrålet ændrer karakter.
For mennesker, der evner at holde sig i ro og at åbne sig, er morgenstundens formørkelse en invitation til at modtage inspirationer/visioner/åbenbaringer.

Vær beredt!
Knæk og bræk!
😉

Vismanden Don Juan

Vismanden Don Juan blev opfundet af Carlos Castaneda, som var en plattenslager med snabel i mytesuppen. Han berettede om Den Viise’s fire store udfordringer:

1. Angsten: Frygten for at overgive sig til det numinøse skaber eksistentiel angst. Der skal mod til at se den i øjnene. At møde angsten, overgive sig og gøre den til kraftredskab er den viises adgang til klarhed.

2. Klarsynet: Evnen til at se med intuitionen kræver konstant ærbødighed overfor tvivlen. At være seer er en krævende gave; og at hengive sig til klarsynet med evindelig ydmyghed overfor foranderlighed medfører at kunne magte.

3. Magten: Selvbeherskelse er kernen i den viises magt. At kunne magte sig selv giver adgang til medfølelse og indsigt i livets store mønstre og mysterier. “Selvbeherskelse giver visdom” er i familie med “Viden er magt”! 😉

4. Alderen: Forgængelighed er alt levendes lod. At erkende og leve med livets illusion og bruge den som kraftkilde er en frisættelse, der gør den viise til et redskab for livets evigt foranderlige orden/lys/skabelse – i livets tjeneste.

Nogle mennesker afsporer visdommens kræfter til egoinflation/forfængelighed. Kraftudfoldelse for egen vinding. Dæmoni. Castaneda faldt i fælden. Alligevel anbefales hans eventyrlige bøger om Don Juan. 🙂

Visdommen og det numinøse søger konstant modtagere, og de viise er hele tiden undervejs.

Nytårsforsætter

Nytårsforsætter formuleres ved solhverv og fødselsdag. Eller ved kinesiske, muslimske, ortodokse eller gregorianske(kalenderens) nytår. Egentlig nårsomhelst! 😉

Når forsætterne handler om vaneændringer, vil de lykkes bedst, hvis de bygger på den naturlige iboende godhed: tro, håb, kærlighed, visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse. De syv teologiske dyder. Livets forudsætning!
Er målene fred og medmenneskelighed, så er det godheden, der driver værket. 🙂
Ikke forfængeligheden!

Hvis selvforandringer formuleres negativt som kamp mod dæmoner, dårlige vaner og dødssynder, vil de mislykkes. Katolikkerne bekæmper dødssynderne med kardinaldyderne:

1. Beskedenhed og ydmyghed
2. Generøsitet og barmhjertighed
3. Selvkontrol og afholdenhed
4. Medfølelse og velvilje
5. Nøjsomhed og viljestyrke
6. Tålmodighed og tilgivelse
7. Pligt og flid

Kan dyder bruges som våben mod dårlige vaner?

At fremme det gode og at bekæmpe det onde er to vidt forskellige tiltag/filosofier. Trods samme formål. Det første er fredens virke – det sidste er krigens retorik.
Nytårsforsætter handler ofte om at fremme det bedste i sig selv; og ved proaktivt at overgive sig til godheden, så kommer resten vel af sig selv? 😉

Fred på jorden – og i menneskene velbehag!

Alenehed

Alenehed er en forudsætning for at være helt tilstede. Det mente Leonardo da Vinci (1452-1519):

“Når du er alene, er du helt dig selv. Hvis man er ledsaget af blot én person, er man kun halvt sig selv.”

Citatet er gengivet fra side 63 i biografien Mona Lisa af Dianne Hales. Gyldendal 2016. Forfatteren angiver desuden side 121, at Leonardo var vegetar.
Mere og mere kan siges om den mand: han fuldendte sjældent sine gøremål, fordi han var videre med sin nye idé, inden han blev færdig med den forrige; og hans foretrukne tøjfarve var rosa/pink !
Jeg ville gerne have været en flue på hans væg eller en loppe i hans skæg. Alene og hverforsig – i samme univers. 😉
Måske en sommerfugl?