5 Mørke Bøger

5 mørke bøger:

Peter Høeg 2018:  Gennem Dine Øjne (362 sider)

Den voksne jeg-fortæller Peter og hans børnehavevenner Simon og Lisa havde som børn en fællesbevidsthed, de genoplever som voksne. Lisa arbejder med neuropsykologisk billeddannelse for at lindre lidelse. Sammen deler de traumatiske overgrebshistorier. Tankevækkende roman om kollektiv mørkebevidsthed; måske ikke Høegs bedste…

Aris Fioretos 2015:  Mary (372 sider)

Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles uhyggeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – og om afstumpet magtudøvelse. Forfærdelig, men læseværdig historie – ikke “feel-good”!

Patricia Briggs 2006:  Månens Kald (424 sider).

Bande-fantasy: Varulve, vampyrer, hekse og walkeren Mercy, der optræder som prærieulv. Hun har et bilværksted og bor i en trailer ved siden af en alfa-varulve-leder Adam. I TriCities. Forfatterens eget ørkesløse miljø: Atomcity i amerikansk rand-ørken. Kamp/magt-tøse-fantasy med glorificerede voldsrelationer mellem mange mænd og få kvinder. Frastødende amerikanisme.

Ignatius de Loyola ca. 1540:  Exerxitiebog. Dansk:  1938. (212 sider)

Ignatius var soldat/morder/voldtægtsmand og overlevede krigskvæstelser, hvorefter han grundlagde Jesuiter-ordenen. Exercitierne er bodsøvelser forbundet med 30 dages gennemgang af de katolske mysterier. Selvpineri i høj potens. Målgruppen er sandsynligvis voldsforbrydere. Forkvaklet kvindesyn. Umenneskelig “kristendom”.

Jan Brokken 2016:  Baltiske sjæle (417 sider)

JB er hollandsk journalist/forfatter og fortæller 27 skæbneportrætter af kunstnere og andre, der har rødder i de baltiske lande. Et kludetæppe af folk: tyskere, russere og en slags oprindelig befolkning, hvis forfædre også er etniske blandinger. Landenes omtumlede historie genlyder i den angst, som er en grundfølelse i befolkningen. Men som modvejes af kunst, musik og korsang. Meget lærerig.

De Dødes Nat

De Dødes Nat er DenHelligeAften. HolyEve. Halloween.
Porten til Mørke/Ånde/Hvile-tiden mellem Allehelgen(Samain) og Kyndelmisse(Imbolc).

I den keltiske/gæliske storyteller-tradition overdrages livskraften i nat fra Egekongen til Kristtornekongen. Fra den løvfældende Oak King til den stedsegrønne Holly King.

 

Det sker under en nattelang bål-ceremoni, som initierer ModerJords nye år. Gudinden/Isis/ModerJord indleder nu året med at hvile, gære og ruge i halvanden månetid, indtil lyset, livet og gudebarnet genfødes ved vintersolhverv.
I Mørke/Ånde/Hvile-tiden tages de døde med på råd.

Den katolske kirke omkalfatrede Samain til Alle Helgen og De Dødes Nat. Mørkets dronning er Maria, der ved vintersolhverv føder lyset og bliver modergudinden!

Væversken

Væversken er den klanmor, der forbindes med årets tiende fuldmåne. At væve/flette er symbolhandlinger på nyskabelse.
Nye mønstre. Nye tanker. Nye vaner.

I den nordiske mytologi forbindes nornerne med den vævende symbolhandling.

Klanmor-traditionen fortæller, at denne fuldmåne er en gunstig højtid at væve/flette nye tråde og mønstre ind i livet.

En Klanmor

En klanmor er en kvindearketype, der virker/lever for at hylde og hele Jorden. Klanmødre og deres myter lever i alle Jordens Folk. Deres livsenergi får de fra månens kræfter, der forandrer sig med årstiderne.

I mange kulturer hyldes klanmødre som gudinder. Græske Artemis og ægyptiske Isis værnede om Jorden og frugtbarheden. Den kristne mandebevægelse amputerede klanmorkraften til Jomfru Maria. Kristenbevægelsens mantra er magt. Magt over sig selv, magt over andre, magt over folk og magt over Jorden. Klanmødrenes mantra er ærbødighed. Ærbødighed overfor alt jordisk: en selv, de andre, folkene og Moder Jord!

Kristenimperiet undertrykker kvindekraften ved at fordømme den som hekseri og marginaliserer den som underholdende kult.  Men kulten har rødder i Jordens overlevelse og i myter som Skildpaddeøen. Den værnende visdom lever i afrikanske legender, hindufortællinger, nordiske myter, indianske sagn, inuithistorier m. fl.

Månemyterne giver visdom om, hvordan der drages omsorg for Moder Jord. Indianske legender formidler Bedstemor Månes hjælp i fortællinger om de 13 oprindelige klanmødres manifestationer i årstidernes måner. Månernes kræfter varierer fortløbende med jordens årlige livsudsving:

Visdommen i legenderne om årets 13 måner:

Solårets 1. måne fødes som den først nymåne efter vintersolhverv. Dens livskraft er Åbenhed. Ligesom den fysiske jord bereder sig på at åbne sig for årets nye rytme, hjælper den klanmødre til at åbne sig for naturens medicin.

2. måne grundfæster bevidstheden om den  underliggende Visdom. At al handling må være i pagt med bevidstheden om dyb urørlig hellighed.

3. måne styrker evnen til at agere i Retfærdighed. Ret færden til rette tid på rette sted i henhold til jordens frugtbarhedscyklus og overlevelse.

4. måne handler om Seen. At erkende  og tolke drømme, visioner og varsler som hjælpende kræfter. Stadig med henblik på at værne om Moder Jord.

5. måne giver styrke til Lytten. At lytte til skaberværket, stilheden og inderligheden, medens naturen spirer. Sansning i livets tjeneste.

6. måne er Fortællen. Omkring sommersolhverv videregives visdom ved fester, sang, dans og fortællinger; og Bedstemor Måne og Bedstefar Sol giver alt, hvad de har til Fader Himmel, Moder Jord og deres børn.

7. måne manifesterer Kærlighed. Medlevende betingelsesløs kærlighed og omsorg for alt liv. Livsglæde!

8. måne hjælper med Heling. Liv omfatter sygdom og død, som kan forstås ved helende helligørelse. Altså at møde lidelse og død med en helhedsopfattelse.

9. måne bebuder Afvikling. Månekraften støtter imødegåelse af forfaldet. Efter høst forbereder naturen sig på hviletiden. Livskraften går i hi for at kunne genopstå.

10. måne inspirerer til Nytænkning. Årets erfaringer danner grundlag for nye tanker og kreativitet. Opfindelse af nye strategier for jordens overlevelse.

11. måne befordrer Magten. Evnen til at beslutte og vælge/styre/lede i henhold til jordens skønhed, frugtbarhed og nåde. At magte i ærbødighed overfor The Power of Grace!

12. måne opildner til Taknemmlighed. Efter endnu en årsrunde oplives menneskenes bevidsthed om afhængighed og taknemmelighed. Livgivende magier fejres i mørketiden.

13. måne er Blue Moon og forekommer omtrent hvert tredje år: Forvandling. Under den kan ske store omvæltninger. Såvel uventede/uønskede som ønskede/forventede. Metamorfoser!

I mange kulturer forbindes månekræfterne med farver, symboler og lokale hellige ritualer. De er forskellige for forskellige folk på jorden.
Mangfoldighed!
Det hellige/helende i enhver kultur iklædes lokale symboler ovenpå den uforanderlige/arketypiske ur-hellighed. Sæler bliver symboler, hvor sæler lever, og firben bliver symboler, hvor firben lever.

Lokale skikke afhænger helt af Bedstefar Sol’s vandring, så medens den første måne fødes i december/januar på jordens nordlige hemisfære, så fødes den i juni/juli på den sydlige halvkugle.

Klanmødre findes blandt både mænd og kvinder. De formidler den ærbødige yin-kraft. Også den magtcentrerede yangkraft formidles af både mænd og kvinder. Menneskets biologiske køn afgør ikke, hvilken kraft det tjener. Og selvom Maria blev amputeret, så er hun en oprindelig klanmor!

Bowie’s Blackstar handler om klanmødrene!