5 Læseværdige Manderomaner

Salman Rushdie: Maurerens Sidste Suk:
Moraes Zogoiby fødes i 1957 som søn af en brogetflosset forretningsfar og en excentrisk kunstmalermor. Han omtaler sig selv som Maureren i jeg-fortællingen om slægtens farverige historie før, under og efter Imperietiden – hægtet på historiske begivenheder. Ispundet hans tre søstres arketypiske kvindeliv: modellen, aktivisten og nonnen. Hovedhistorien er søn/mor-forholdet. Et mesterværk!

Dostojevskij: Hvide Nætter:.
I dagbogsform fortælles om en ung mand, der møder en kvinde, som venter… Under den sommerlyse nattehimmel. Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som refererer formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden.  Men som ikke kommer kvinden for øre. Fortælling om den introverte mand, der ikke formulerer sig udadvendt.

Hermann Hesse: Steppeulven:
Harry Haller (HH) lever et reflekterende eneboerliv, hvori han udfordrer skæbnen i virkeligheden – og i en hallucineret parallelverden. En selvudviklende spejling af jegfiguren i universelle sammenhænge indebærer at forlige sig med forgængeligheden som det eksistentielle grundlag for hverdagsliv. Filosofisk roman om ansvarlighed – eller ej.

Anthony Doerr: About Grace:
David Winkler er født under himmelstrøg med lange vintre med korte dage. Han er ekspert i vand. Snefnug. Hypersensitiv mand med intenst drømmeliv, som overskrider grænsen til hans vågne tilstand. Drømmene er så stærke, at de bestemmer hans liv blandt mennesker.
Eminent historie!

Ilija Trojanov: Verdenssamleren:
Historisk roman om Richard Francis Burton (1821-1890), den britiske kaptajn og opdagelsesrejsende, som blev kaldt “The White Nigger”, fordi han tilpassede sig de kulturer, han besøgte. Romanen fortæller om Indien, Afrika og Arabien. Gribende indlevelse i en mands sanselige multikulturelle livsopfattelse under det britiske imperium.

5 Forskellige Kvinderomaner

Lagerlöf, Selma (Nobelpristager) 1902: Jerusalem.
Gribende beretning om et svensk bondesamfund, vækkelse og bosætning i Jerusalem. Om jordbundethed, sæder, åndelighed og medmenneskelighed. Om menneskers styrker/svagheder og definerede kønsroller i et lille samfund. Klassiker med uovertruffent smukt sprog!

Ovaldé, Veronique 2016: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændt.
Den unge Atanasia besættes af et maleri forestillende en kvinde. Hun efterforsker maleren. Historien udvikler sig med tilbageblik på hendes baskiske historie, kloge koner og Congo. Den vidtspændende fortælling omfatter også en ekspert i gopler og en russisk kunstprofessor. En anbefalelsesværdig, kringlet, anderledes og udfordrende roman. Modiglianis Alice pryder forsiden 🙂

Fioretos, Aris 2015: Mary:
Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles afskyeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – om afstumpet magtudøvelse. Tankevækkende roman, – men absolut ikke feel-good-læsning.

Kelly, Marthe Hall 2016: Blomstrende Syrener.
Historisk roman om filantropen Carolyn Ferriday’s rehabilitering af medicinske forsøgskanin-mennesker fra KZ-lejren Ravensbrück. Tre kvinders historier sammenbindes: Upper-class-kvinden Caroline i New York, den polsk-katolske internerede pige Kasia og nazilægen Herta (også historisk person). Grusomt historisk vidnesbyrd. Absurd kombineret med usmagelig forherligelse af amerikansk materialisme…

Wingate, Lisa 2017: Inden vi blev jeres.
Senatordatteren Avery lever amerikansk overklasseliv. På et plejehjem træffer hun 90-årige May. Bogens kapitler skifter mellem Averys hverdag og Mays forhistorie som flodsigøjner,  børnehjemsbarn og voksenliv.  Romanens ærinde er synliggørelse af den historiske tragedie om  Georgia Tann’s børnehjem.  Endnu en amerikansk roman, der mudrer i den fortløbende genetiske ophavs-racisme og ophøjelse af lyshårede, blåøjede mennesker 🙁

Achillea Millefolium

Achillea millefolium betyder Akilles’s Tusindbladede og er det latinske navn for planten Røllike. Den var hovedbestanddel i den beskyttende urtesuppe, som spædbarnet Akilles blev dyppet i, så han blev en usårlig græsk helt. Men da hans mor holdt ham i hælene, blev de ikke hærdede. Derfor blev akilleshælen hans sårbare sted.

Røllike benævnes også tømrerurt og virker stimulerende/helende/irriterende på hud og slimhinder. Blodstillende og antiseptisk. Bitter og ikke så mild som sin blidere kusine Kamille. Alm. Røllikes søster Nyse-Røllike kan have så akut virkning på slimhinderne, at den frembringer nysen.

I Goethes Planternes Metamorfose indtager rølliken en central rolle; og planten har en rituel betydning hos flere oprindelige folk, ligesom urten er fundet i oldtidsgrave. 49 tørre røllikestilke bruges i den ældgamle kinesiske spådomskunst I Ching.

Når jeg er angrebet af virus eller bare utilpas, forkæler jeg mig med røllike-te. Den er aromatisk bitter på en karakteristisk måde, som kan stille en længsel eller omvendt være ligefrem frastødende. Hvis jeg fornemmer det sidste, drikker jeg ikke teen. Forklaringen kan være indholdet af thujon, som også er karakterkomponent i Den Grønne Fe.

Den Grønne Fe (absinth) er urteudtræk i alkohol. Den forbindes med Artemis (Diana), skovgudinden, heksenes urmoder. Thujonen udtrækkes især af Malurt (artemisia absinthium), en krassere kusine til rølliken i kurveblomstfamilien. Lakridsaromaen stammer fra anis/fennikel (skærmplantefamilien). Når mit vandige udtræk skal være luxus-chai, så får rølliken følgeskab af fennikelfrø/hjertensfryd/mynte. Alle te-urterne gror i min have.

Thujon findes især i Thuja, og huse bygget af det træ kan gøre beboerne sindssyge/vanvittige/afsindige

Sommerens 5 Bedste

Sommerens 5 bedste romaner:

Helgason, Hallgrimur (2011): Kvinde ved 1000 grader (466 sider). Kvinderoman: Herbjørg er født i 1929 og ligger døende i en garage. Hellere end på plejehjem. Hun bestiller tid til sin kremation. I ventetiden fortæller hun sit kvindeliv. Vildt og betagende. I Island, Danmark, Tyskland, Paris og Buenos Aires. Om krigen, IT-tiden – og om mænd… Overraskende, at forfatteren er en mand…

Lessing, Doris (1983)(Nobelpristager): En God Nabos Dagbog (300 sider). Klassisk engelsk kvindelitteratur. Janna-jeg er redaktør på kvindeblad og besøger jævnligt gamle Maudie. Dagbog om arbejdsliv, familie, eksistens, kvinde-relationer og – kroppe. Om ungdom, aldring – og død. Søsterskab på tværs af generationer. Intens og “selvudviklende” 😉 At være veninde/medsøster – ikke “bare” besøgsven!

Baldursdottir, Kristin Marja (2017): Havblik (335 sider). Ny kvinderoman. Dagbog. Midaldrende Flora fyres og bosætter sig i strandkants-Island. Isoleret. Møder organisten Petra, hendes mor og syngende indvandrerkvinder. Typiske islandske barske skildringer af natur og mennesker + det internationale islæt. Unge, ældre, lokale og fremmede kvinder. Om årstiders arbejde – og sangens kraft… Floras krise fortælles rammende.

Allende, Isabel (2017): In The Midst Of Winter (340 sider). Brooklyn 2016, tjenestepigen Evelyn fra Guatemala, chileneren Lucia og newyorkeren Richard deler livshistorier under dramatisk snevejr. Inspireret af et uventet lig.  Om ulighed, trafficking og immigranters liv og om aldring. Og om at leve, inden det er for sent… side 340: “In the midst of winter, I finally found there was within me an invincible summer.” (Albert Camus-citat)

Rushdie, Salman (2017): Det Gyldne Hus (405 sider) (Huset Golden) . En filmskaber, “Kald mig René”, beretter om immigrantfamilien Golden. Far + 3 sønner. Foruroligende beskrivelse af international kriminalitet og politik. Om amerikanske værdier og valget af Jokeren… Gribende personbeskrivelser og eminent godt skrevet. Filmisk mesterværk!

Midsommers Bål

Midsommers bål er rensende ild, som tændes under sommersolhverv i årets korteste nat.  Den ild er forbundet med mange ritualer. Et af dem er afbrænding af dukker.  Store og små dukker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, der dræner det enkelte menneske og samfundet for livsenergi og medfølelse.

At binde en lille personlig dukke kan være en mental rensning. I dagene op til solhverv ransages det forgangne år for de negative oplevelser og følelser, der besætter, dræber eller misbruger livsenergi.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):

Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉

Formuleringerne foldes/krølles, så de bliver hjertet i den dukke, der formes af avispapir/strå/klude eller andet brændbart materiale.
Ritualdukkens form opstrammes  ved at vikle linnedstrimler omkring. Dukken kan dekoreres efter lyst.

KanSolhvervsDukker800

Trolden Kanølf overvåger ritualdukkebinderi.

Medens dukken konstrueres, forestiller man sig,  at det negative overføres til dukken og bindes ind i den.  Derved gennemgås en rensende mental afsked med besættelsen/ondet/dæmonen…

Dukken smugles i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder, hvorved ilden fortærer den.

Ritualet er egentlig meget privat og personligt. Megen livsenergi bindes i lidelsernes følelser. De kan fylde uforholdsmæssigt meget, men kan tankemæssigt frigøres ved dukkeritualet. En kognitiv psykologisk praksis.

Dukke-bindings-ritualet kan gennemføres som en leg i begyndelsen af festen, hvor dukkerne bindes i fællesskab. Under snak eller i tavshed.

Det sjoveste ved dukkeritualet er virkningen 😉

Se også Kanølf Binder Runer.

Kirsebærblomstringen

Bispebjerg

Kirsebærblomstringen er over os. Hvert forår minder den os om, hvor midlertidigt livet er. Sakura er kirsebærblomstringens højtid, hvor folk samles og fortæller hinanden historier. Under blomsterhvælvet.

Vi fortæller hinanden om vores hverdag, om famlien, anekdoter og gerne et eventyr. Den japanske fortælletradition er levende og tilpasser sig fortællere og tilhørere. Her er en udgave af Bambus/Sakura-pigen:

Der var engang en fattig bambushugger og hans kone, som var et lykkeligt par. De havde ingen børn, men var ikke mindre lykkelige af den grund. En sakura under fuldmånens nedgang arbejdede manden i bambusskoven. Han fældede en bambus så tyk som et menneske, og inde i stubben sad en lille pige. Hun blev datteren i deres hus.

BambusPigen

År for år groede Bambuspigen sig smuk og klog. Hver sakura fejrede hun med sine forældre, hvor hun samlede guld i bambus. De levede et liv i overflod.

Hun nåede den giftemodne alder, og mange mænd gjorde kur til hende. Bambuspigen lovede, at hun ville gifte sig med den frier, der bragte hende den stenskål, som Buddha brugte som tiggerskål. Mange skåle modtog den unge pige. Alle var enestående/wabi/sabi, men ingen var Buddhas.

Da oprandt en sakurafuldmåne, medens kronbladene dalede som lyserød sne, der flød på den lille dam. I dens overflade spejledes den fulde måne. Bambuspigen så da Buddhas tiggerskål. Hun rejste sig, medens blomsterfaldet smøg sig om hende og tog afsked med bambushuggeren og hans kone. Sakurapigen vandrede bort med overfloden, og bambusparret levede det enkle/tilfredse liv til deres dages ende.

Babelstårnet

BabelTower

Babelstårnet blev malet af Pieter Brueghel i 1563, og myten er evigt aktuel. Når folkene kommunikerer ensidigt (eks: internettet) og bygger luftkasteller ind i himmelen uden jordforbindelse, så vil menneskenes overmod medføre kulturelt forfald. Babylonsk forvirring!

Mangfoldighed bærer i sig den balance/harmoni, der er grundlaget for liv. Såvel blandt mennesker som i naturen. Monokulturer indebærer død. Det er tårn-myten’s visdom. Om mangfoldighed fremfor grådighed og hovmod. Om Forgængeligheden 😉

Beretningen findes i GT’s 1. mosebog kapitel 11, versene 1-9:

1. Engang havde menneskeheden ét tungemål og samme udtryk.
2. Da menneskene drog østpå, kom de til en dal i Sinear, og dér slog de sig ned.
3. Da sagde de til hverandre: “Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt!” De brugte nemlig tegl som sten og jordbeg som mørtel.

4. Derpå sagde de: “Kom lad os bygge en by og et tårn med top ind i himlene og skabe os et navn, så vi ikke spredes over hele jorden.”

5. Så
steg Gud ned for at se byen og tårnet, som de dødelige menneskebørn byggede,
6. og Skaberen sagde: “Se, de er ét folk og alle har ét sprog; og når de først er begyndt således, vil intet være umuligt for dem.

7. Lad os derfor forvirre deres tale, så de ikke længere forstår hinanden.”
8. På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fuldendte ikke det byggeri.
9. D
en påbegyndte by kaldtes for Babel, for det var dér, Skaberen forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog (babble), hvorved de spredtes over hele jorden.

Fryserafrimning

Fryserafrimning indledes tidligt om morgenen,
så afrimningslunet ikke slipper op undervejs.
Frostvarerne udtages og indpakkes i dyner,
medens gryder og elkedler koger vand varmt.
Det fordeles i tekander og rugbrødsforme, og de
placeres strategiske steder over, under og nær
den viklede labyrint af frysevæskerør. Bedstemors
gamle godtsugende håndklæde lægges i bunden.
Snart indledes en slags slagstøjssymfoni, lydene af
isen, der slipper, falder, drypper, plasker, både inde
i fryseren og ud på gulvet, forvandlet til glidebane.
En balje fyldes med sæbevand, og de snørklede
skuffekrinkelkroge afvaskes ved skuresvampe og
bløde klude omviklet knive, der med kunstfærdigt
lirkende bevægelser kan nå ind i akavede hjørner.
Køkkenets varmeapparet tændes for højtryk, og den
rene indmad stilles til tørre, så selv indelukkede
vådrum bliver knastørre, inden genindindsættelsen.
Undervejs i gletcherkoncerten udtages isklumper.
Når musikken tier, afvaskes fryserens indre flader,
som efterfølgende aftørres af et andet arvet, blødt
og tørt håndklæde. Arvestykkerne overføres til
vaskemaskinen. Den rene fryser står en kort tid og
damper af, hvorefter døren lukkes, og strømmen
tændes. Når temperaturen er passende lav, fyldes
skufferne med dynevarerne; fryseren genetabeleres.
Min første fryser arriverede efter mit halvthundrede
år, så mine erfaringer er få. Undervejs opstår flere
spørgsmål: Behøver jeg i det hele taget en fryser?
Hvordan afrimes og vaskes en kummefryser?
Har fryserdesignere nogensinde rengjort en fryser?

Hvad min non-carnivor-skabs-fryser indeholder?
Frie fisk fra havet, grønkålsblomster, ærter, bønner,
jordbær, økosmør, boller, rugbrød, falaffeldeller,
grøntsagsdeller, fiskedeller, madrester, supper og
isterninger. Et bredt udvalg for dovne sultne voksne
og tilskadekomne børn, der trænger til isafkøling 😉

SAKURA-månen er Fuld

Sakuramånen er fuld, den midterste af forårets grønne måner. Da hverken månefaser eller blomstringsfaser indtræffer på faste datoer, vil fuldmånen hvert år falde i forskellige blomstringsfaser. Den fejres under kirsebærtræer i knop, blomst eller forfald, hvor folk samles og fortæller hinanden historier. Også japanske folkeeventyr er levende og forandrer sig med fortæller og tilhørere. Her er en udgave af Bambus/Sakura-pigen:

Der var engang en fattig bambushugger og hans kone, som var et lykkeligt par. De havde ingen børn, men var ikke mindre lykkelige af den grund. En morgen under sakurafuldmånens nedgang arbejdede manden i bambusskoven. Han fældede en bambus så tyk som et menneske, og inde i stubben sad en lille pige. Hun blev datteren i deres hus.

BambusPigen

År for år groede Bambuspigen sig smuk og klog. Hver sakura fejrede hun med sine forældre, hvor hun samlede guld i bambus. De levede et liv i overflod.

Hun nåede den giftemodne alder, og mange mænd gjorde kur til hende. Bambuspigen lovede, at hun ville gifte sig med den frier, der bragte hende den stenskål, som Buddha brugte som tiggerskål. Mange skåle modtog den unge pige. Alle var enestående/wabi/sabi, men ingen var Buddhas.

Da oprandt en sakurafuldmåne, medens kronbladene faldt som lyserød sne, der flød på den lille dam. I dens overflade spejledes fuldmånen. Bambuspigen så da Buddhas tiggerskål. Hun rejste sig, medens blomsterfaldet smøg sig om hende og tog afsked med bambushuggeren og hans kone. Sakurapigen vandrede bort med overfloden, og bambusparret levede det enkle/tilfredse liv til deres dages ende.

Raritetskabinettet

Raritetskabinettet er rodekisten under figentræet. Kanølfens hjem. Den lille trold bor med mærkværdigheder fra hele verden og fortæller deres historier. Kanølfs fantasi er uden grænser. Det er jo alle fantasier 😉

Kanølf begynder altid med “Der var engang...”:

Der var engang en mand, der byggede en kasse til mælkeflasker. Det var dengang mælkemanden hver morgengry kørte rundt og stillede flasker med mælk udenfor folks indgangsdøre. Mælkeflasken indeholdt en liter mælk, hvoraf det øverste var fløde. Flaskens låg var en kapsel lavet af metalpapir, som solsorten nemt kunne stikke næbbet igennem. Det gjorde den – og drak fløden, inden menneskene indenfor dørene vågnede.

Når folk i husene stod op og hentede mælken til deres havregrød og kaffe, så havde solsorten ofte været der og gennemboret kapslen. Det var ret ulækkert, for måske havde den lige forinden haft næbbet i en hundebæ. Adr-badr!

Manden i huset fandt træbrædder/hængsler/skruer og værktøj, og så byggede han en mælkekasse. I den blev mælkeflaskerne sat hver morgen, så solsorten måtte undvære sin morgendrink ved det hus.

Men en dag kom mælkemanden ikke mere. Køerne var flyttet længere ud på landet, så det lille mejeri lukkede. Mælkekassen blev til værktøjskasse; og da kassebyggeren døde, gik den i arv. Nu står den i haven hos hans barnebarn, som er Den Gamle Dame. Hun bruger den til sjældenheder. Rariteter. Mærkelige ting med historie, som hun finder hist og her allevegne.

Mælkekassen blev hendes raritetskabinet/rodekiste, hvori Kanølfen bor sammen med skildpadderne og andre forunderlige besynderligheder – og lever lykkeligt. Til deres dages ende.

KanRaritet600