Økohaven Vækkes

Øko-haven Vækkes er en gammel revideret klumme til Det Grønne Hus:

Jorddækket

Det er tid at rive dynen af og forberede nyt liv. Hele vinteren er den økologiske have dækket af blade, halm, tang, bark, kompostrester eller i mangel på bedre: plastik. Under denne dyne har jordbundens organismer mæsket sig i sidste års overflod. De er en slags ”zoologisk have”, havedyrkerens uundværlige medarbejdere. De har rumsteret, gravet luftkanaler og udskilt efterladenskaber, så jorden nu er parat til at modtage nyt liv.
Vinterdækket kan også være en endnu levende efterafgrøde, som skal hakkes om og rives væk.

Nu fjernes dækket, og jorden luftes lempeligt med en kultivator, fordi ormegangene og andre hulheder i muldlaget skal iltes. Jorden hviler et par dage uden regn, der hindrer luftning. Når ilten er trængt ind i urtebedenes muldlag, markeres rækkerne, de vandes, og frøene sås. Resterne af jorddækket kan komposteres ved at lægges mellem rækkerne. Det harmoniserer temperatur og fugtighed, hindrer regn og vind i at ødelægge jorden, stopper spiring af ukrudt, og dækkeresterne frigiver fortsat næring til vore jordbundne medarbejdere.

Komposten

Efter frøenes spiring kræver planterne mere næring. Så er det på tide at fordele den dyrebare kompost. En velomsat kompost kan indeholde al den næring, planter behøver, og det bedste vil være at have så meget, at den kan fordeles jævnt gennem hele vækstsæsonen. Komposten er nødvendig i økohaven. Gennem vinteren er den modnet i ormekompostbeholderne og i de kompostbunker, der anlagdes rundt i haven efter høst.

Karseprøven

Kvaliteten af kompost kan variere meget. Den kan være så dårligt omsat eller indeholde så meget næring, at den kan være giftig for de små planter. Det undersøges ved at så karse i komposten. Det kan gøres mellem to tallerkener i en vindueskarm. I den ideelle kompost vil karsen spire indenfor en uge og se grøn og sund ud, lige til at spise. Så kan selv de mindste planter tåle den. Hvis karsen trives mindre godt, må udbringning af kompost udsættes, til den er mere omsat og/eller småplanterne er vokset.

Mangfoldighed

Sygdomme/skadedyr truer de voksende planter. Skadevolderen angriber en plante og formerer sig. Den søger i sin omkreds efter endnu et offer af samme slags. Men hvis naboplanten er en anden art, forvirres angriberen, og spredning af problemet begrænses. Derfor dyrker den økologiske havebruger forskellige planter i samme række. Herved tilgodeses også varierede næringsbehov.  Mangfoldighed er grundlag for frodighed og tænkes ind i alle beslutninger.

Gang3bSpejl400

Magisk Realisme

Magisk realisme er et meget bredt og meget diskuteret begreb.

Magischer Realismus blev “opfundet” i 1925 af Franz Roh i Tyskland og i 1927 eksporteret til Latinamerika som realismo magico. Indledningsvis beskrev begrebet malerkunstnere som Frida Kahlo, men omfattede hurtigt også litteraturen. Mange definitioner florerer; en er, at magisk realisme dækker over værker, der beskriver virkeligheden, hvori der indgår noget forbavsende utroligt og magisk overnaturligt.

Malere og forfattere af magisk realisme bruger et særligt “undlade”-trick: Det magiske element beskrives som helt naturligt forekommende i en virkelighedstro beretning. Magien forstærkes ved, at kunstneren “underspiller” ved at lade som om, forholde sig tavs, undlade at forklare det magiske elements tilsyneladende naturlige forekomst. Det uforklarlige inddrages “ubemærket” – og ofte i en næsten barok overflod af sanseindtryk.

Marquez’s roman 100 års ensomhed er skoleeksemplet på en socialrealistisk og magisk fortælling om folk i en lille colombiansk flække, hvor lag på lag på lag af indtryk serveres i en katolsk mirakel-kontekst kombineret med usandsynlige naturfænomener. Kristin Marja Baldursdottir’s romaner om Karitas og Joanne Harris’s Chocolat er af samme skuffe. Magiske vinde…

I Skibsdrengens Fortælling beretter Karen Blixen om Skibsdrengen, som på havet møder en vandrefalk, der på magisk vis manifesterer sig under en senere landlov. Som en naturlig hændelse i strøm af begivenheder. Andre MR-danskere er Peter Høeg (Kvinden og Aben) og Ebbe Kløvedal Reich (Himlene og Jorden)

Den magiske realisme demonstrerer ofte forskellighederne i livsopfattelser: Storbyliv kontra landboliv, vesterlandsk kontra oprindeligt, religiøsitet kontra ateisme. Salman Rushdie inddrager hindu/islam-fænomener i vesterlandske universer, og Murakami krydrer teknologisamfund med shinto/zen-mystik.

En brasiliansk teologiprofessor Vitor Westhelle mener, at der er oplagte paralleller mellem Grundtvigs mytiske sprogunivers (inddragelser af nordisk gudemagi) og den latinamerikanske tradition for narrative myter og den såkaldte magiske realisme.

Isabel Allende bliver ofte betragtet som en af de største forfattere indenfor magisk realisme. Men hun opponerer mod den betegnelse, fordi hun mener, at hun blot beskriver den magi, hun oplever i virkeligheden. Den er ikke opdigtet som i fantasy. Hun er ikke magisk realist, sådan som fantasy-forfatter opfatter begrebet:  Terry Prattchet mener, at magic realism “is like a polite way of saying you write fantasy” og Gen Wolfe: “magic realism is fantasy written by people who speak Spanish”…

Uanset hvor uenige litteraturfolket er omkring magisk realisme, så evner Isabel Allende at skrive magien ind i hverdagen på sin helt egen måde, som fryder læsere over hele verden 😀

IA-roses(Isabel-Allende-Archives)

Se også Isabel Allende og 13 kvinder og Afrodite.

Feministen Hypatia

Feministen Hypatia led martyrdøden ved forårsjævndøgn år 415.
Hun blev født i Alexandria ca. 350?370, hvor hun var filosof, skoleleder og naturvidenskabskvinde. Hun viede sit liv til science/fornuft, åben læring og frihed fra religion! Såvidt vides levede hun i cølibat – i forskningsfællesskab med sin far Theon, indtil han døde. De holdt til i Museion, som var musernes hus i den græske tradition, som på den tid var udbredt i Ægypten.

Hypatia citeres for at have sagt:
“Kæmp for din ret til at tænke, for selv forkerte tanker er bedre end slet ingen!”

Socrates Scholasticus 4. årh. skrev i Ecclesiastical Historie, bog VI, kapitel 15 om Hypatia (wikipedia):

Der var en kvinde i Alexandria ved navn Hypatia, datter af filosoffen Theon, der gjorde sådanne grader i litteratur og videnskab, som langt overgår alle filosoffer i hendes egen tid. Efter at have fulgt Platons og Plotins skole, forklarede hun principperne om filosofi til sine lyttere, hvoraf mange kom langvejs fra for at modtage hendes vejledninger.
På grund af den selv-besiddelse og lette måde, som hun havde opnået som følge af dyrkning af hendes sind, viste hun sig ikke sjældent offentligt i tilstedeværelse af dommere. Ej heller følte hun sig forknyt ved at komme i en forsamling af mænd. For alle mænd beundrede hende mere på grund af hendes usædvanlige værdighed og dyd. Men selv faldt hun offer for den politiske jalousi, som dengang herskede.”

Hypatia havde integreret maskuliniteten i sin personlighed og fremstod som et helt menneske med både maskuline og feminine personlighedstræk. I følge legenderne om hende protesterede hun mod mænds begæring af hende som sexualobjekt. Engang blev en kurmager for nærgående, og så stak hun sit menstruationsbind i næsten på ham! I fuld offentlighed…

Hendes frihedshandlinger provokerede de kristne magthavere. De brændte Hypatia – efter at hun var voldtaget, stenet og slæbt af heste gennem Alexandria. Hun blev pågrebet, medens hun studerede forårsjævndøgnets stjernehimmel. Et månekrater ved Rolighedens Hav (Apollo 11’s landingsplads) er opkaldt efter Hypatia. Så månen er en påmindelse om den frie tanke – og kvindelighed! Integration af både mandlige og kvindelige personlighedestræk gør både kvinder og mænd til hele mennesker 😉

Mange kunstnere har gættet på, hvordan Hypatia så ud. Her er min fortolkning af et portræt:

HypatiaAV400Pytagoras’s sætning: Kvadratet på hypotenusen i en retvinklet trekant = summen af sidernes kvadrater:   c x c = a x a + b x b   😀

Hypatia er omtalt i tidligere indlæg:

Forårsjævndøgn

Hypatia – og Ebbe

Isis, Maria og Fuldmånen

13 Kvinder og Afrodite

13 kvinder fra Isabels Allende‘s univers er omtalt i tidligere klummer. Trods forskelligheder er de alle beåndede af Afrodite.
IA har den formidable evne at beskrive kvinder, så man synes, at de hører til ens nærmeste medsøstre! Inde under huden. Kvindernes sansninger af egen krop, dufte, safter, ydre og indre sår, brud og helinger. Og oplevelser med vidunderlige, tiltrækkende og frastødende mænd!
Samt den gennemsyrende fornemmelse af naturen, årstiderne og den rette mad på rette sted til rette tid.

Afrodite er IA’s sanselige “fagbog” om kvindeliv. Bogen er kaldt en kogebog, men kunne lige vel rubriceres som erotika eller selvbiografi. På titelbladet læses:

“Disse erotiske strøtanker er tilegnet pjankede elskende, men også forskræmte mænd og nedtrykte kvinder”

Bogen er et erotisk værk fyldt med saftige beskrivelser af en lidenskabelig kvindes sanserige verden. En nutidig heksebog!

Da Isabel var teenager, levede hun som isoleret diplomatdatter i Beirut. Familiens sparsomme bogsamling omfattede en rødt læderindbundet spansk udgave af 1001 nats eventyr, som blev grundlaget for pigebarnets dannelse i puberteten. Senere suppleret med Casanovas livshistorie, Kama Sutra, østerlandske pudebøger og andre erotiske klassikere. Den slags fortællinger strømmer i forfatterens blod, krydret med klassiske frugtbarhedsmyter og indianske sagn, og de gennemsyrer kvindeskikkelserne i hendes romaner. Oftest som underforståede personlighedstræk, men af og til formuleret utvetydigt. I dejlige erotiske udfoldelser og saftige madbeskrivelser spredt i alle romanerne.

Disse strømmende livsenergier flyder over i Afrodite, hvorfra en drøm citeres (side 24):

“… jeg anbragte Antonio Banderas nøgen på en mexikansk tortilla, hældte guacomole og stærk pebersauce ud over ham, rullede ham sammen og guffede ham i mig.”
….
“…da jeg fortalte min mor om disse råheder, rådede hun mig til at gå til en psykiater eller en kok.”

Sådan er tonen! Også i den sidste tredjedel af værket, som er kogebogsafsnittet. De første to tredjedele omfatter bl. a. afsnittene Afrodisiaka, Duftenes sammensværgelse, Etikette, Med tungespidsen, Forbudte urter, Orgier, Voldsomme elskovsmidler og Hvisken, der indledes således (side 109):

“Manden står nærmere aben end kvinden gør”, hvorefter en længere argumentation føres, der fører til udsagnet: “Vi kvinder har en mere udviklet fornemmelse for det latterlige…” som fører til konlusionen, at “G-punktet findes i ørerne, og den der søger længere nede spilder både sin egen og vores tid.” 😉

Isabel Allende er en nutidig humoristisk Scheherazade. En gudindebenådet storyteller!

IA-Scheherazade

(Isabel-Allende-Archives)

De 13 omtalte kvinder er beskrevne i tidligere klummer:
Zarité, Isabel og Eliza
Paulina, Aurora og Clara
Inés, Violette og Alma
Irene, Eva, Maya – og Paula

Irene, Eva, Maya – og Paula

Irene, Eva og Maya er unge fortællersker i Isabel Allende’s romaner:

Irene tilhører det chilenske borgerskab under militærdiktaturen, som hendes mor sympatiserer med. Hendes far forsvandt, da hun var 3 år. Irene er journalist på et dameblad og skal giftes med en militærmand, men hun har ører og øjne for historier, som det er forbudt at nævne.
Kærlighed og Mørke er IA’s anden roman, en lidenskabelig historie om kærlighed og vold.

Eva er født til at være tjenestepige i de store huse. Hendes mor voksede op i klostre og tjente hos en læge med et videnskabeligt bibliotek, som hun gennempløjede. Med kombinationen af naturvidenskab og bibelhistorier i fantastiske sammenslyngninger danner hun datterens eventyrlige fantasi.
Eva Luna er IA’s tredje roman, som handler om den uforknytte Eva Luna, der med flid kaster sig ind i livet med valgsproget: “ord for goder!”

Maya vokser op hos sin chilenske farmor og hendes afroamerikanske astronom-mand. Hendes mor er dansk og forlader sin datter kort efter fødslen. Faderen er pilot over hele kloden. Maya skriver dagbog om sin opvækst i Berkeley’s hippiekultur, gangstermiljøer i Las Vegas og det chilenske ø-samfund, hvor hun er gået under jorden på flugt fra den kriminelle underverden.
Maya’s Dagbog er en hårrejsende jeg-fortælling om et år i en 19-årig piges liv.

IA-global(Isabel-Allende-Archives)

Zarité, Isabel og Eliza, Paulina, Aurora og Clara, Inés, Violetta og Alma, Irene, Eva og Maya er blot tolv af de mere eller mindre fiktive kvinder, der lever i Isabel Allende’s værker. Men hun har også skrevet en erindringsbog om sin datter, der døde i hendes hjem efter måneder i koma:

Paula blev født i Chile, datter af storytelleren Isabel Allende, der har rødder tilbage til de første conquestadorer. Paula’s farforældre stammer fra England, og den lille pige knyttedes til sin farmor. Men hun rives op med rode, da hendes forældre må flygte fra diktaturet. Hendes nysgerrighed og medfølelse giver hende et liv i menneskehedens tjeneste, men hun bliver syg og dør kun 28 år gammel.
Bogen Paula er en mors hudløse brev til sin datter omhandlende fælles oplevelser og moderens erindringer, der formuleres til datteren i døden.

Efter Paula’s død oprettede Isabel Allende en foundation, der har til formål at støtte udsatte piger og kvinder. På en rejse i Indien havde IA oplevet at få en bylt forærende af en kvinde under et akacietræ. I pakken lå en lillebitte babypige! IA gik i chok; hendes chaufføren tilbageleverede straks lillepigen…

Paulina, Aurora og Clara

Paulina, Aurora og Clara er i familie med hinanden. Paulinas far er den konservative chilenske godsejer Augustin; Aurora og Clara er hans oldebørn.

Paulina er den opfindsomme og oprørske datter, der gifter sig imod sin faders vilje. Sammen med sin playboyhusbond skaber hun et handelskompagni i guldgravertidens Californien. Hun får idéen til at hente is i det sydlige Chile og nedkøle chilenske fødevarer, der sejles til Californien af kaptajn Sommers (Eliza’s far).
Den magtfulde Paulina opbygger et voluminøst diva-image – og varetager sin egen økonomi. Hun tager sig af nevøen Severo‘s uddannelse, og han giver hendes uægte barnebarn deres efternavn del Valle.
Paulina er et vidunderligt skrud af en skude, og hendes gøremål er helt eventyrlige. Hun og hendes seng introduceres i Lykkens Datter (1999).

Aurora er Paulina’s sønnedatter. Sønnen vil dog ikke være ved faderskabet, men det tager Severo på sig. Aurora’s mor dør ved fødslen i 1880, og sine første fem år tilbringer hun hos morforældrene Eliza og Tao i San Fransisco. Derefter bliver hun en del af Paulinas dramatiske liv.
Den lille Aurora er et følsomt pigebarn, der ser verden på sin helt egen måde. Hun vokser op med sin farmors seng – og følger hende fra Californien til Chile og på ophold i Europa. På et tidspunkt får hun et kamera forærende af Severo, og hun foreviger indianere, minarbejdere og  landarbejdere i datidens Chile.
Portræt i Sepia (2000) er Auroras gribende jeg-fortælling om sig selv og hendes bedstemødre i tiden 1862-1910.

Clara er Severo‘s yngste datter. Hun bliver gift med sin storesøster Rosa’s udkårne Estaban Trueba. Rosa dør kort før sit bryllup, og lille Clara oplever ting, der gør hende stum, indtil hun selv bliver gift med manden. Gennem hele livet er Clara verdensfjern, upraktisk og clairvoyant; hun modsvarer husbondens temperament med mildhed. Hendes dagbøger er kilden til datterdatteren Alba’s historie om Åndernes Hus (1982).

IAorange600(Isabel-Allende-Archives)

Paulina, Aurora og Clara lever i Isabel Allende‘s store historiske og turbulente romaner. De bindes sammen af Severo del Valle, som kom to-benet til hende, da hun skrev Åndernes Hus (1982). Han glemte at fortælle hende, at han havde mistet det ene ben under krigen, som Aurora omtaler i Portræt i Sepia (2000) 😉
Når Isabel Allende beskriver sin skriveproces, omtaler hun romanernes hovedpersoner som “ånder”, der lader hende fortælle deres historier. Den slags ånder er ikke så nøjeregnende med logik, og mirakler som et helet ben kan sagtens forekomme på tværs af historiske tider og skriveperioder 😉

Zarité, Isabel og Eliza

Zarité, Isabel og Eliza er tre fiktive medsøstre.

Zarité blev født på øen Sainte-Domingue (Haiti) i 1770, datter af en afrikansk slavinde og en engelsk matros. Men forældreløs nyfødt. Hun blev uddannet hos en agtet kurtisane og købt som 11-årig husslave af en fransk plantageejer, hvor hun overtog alle hans skrøbelige hustrus funktioner…
Teenagepigens liv var daglig undertrykkelse og vold, men en klog kone oplærte hende i medicin og voodoo. Hun forelskede sig i Gambo, en senere hovedmand i slaveopstanden 1793. Plantageejeren flygtede med Zarité til kreolernes klasseopdelte New Orleans, hvor hun levede et hårdt, dramatisk og alligevel passioneret liv.

Isabel kom til verden i Barcelonas borgerskab i 1794. Hendes mor døede tidligt, og hun udviklede sig til en skeløjet vildkat med løvemanke. Da hun var 11 år, kom 15-årige Diego til hendes hjem. En søn af faderens gamle ven, der havde bosat sig i Californien. Diego skulle uddannes på bedste spanske vis.
Gennem 5 år følger Isabel med i Diegos dannelse – og hans forelskelse i hendes smukke storesøster; og vildkatten lærer sig fægtekunsten. De oplever det spanske imperiums magtudøvelser og den franske aggression. En urolig politisk tid, som fostrer retfærdighedens helt: Zorro.
Isabels far var franskvenlig, så derfor må hun flygte med Diego og andre til Californien. Undervejs har de et ufrivilligt ophold i New Orleans, hvor de såmænd kan have stødt på den gamle Zarité. I 1840 skriver Isabel sine erindringer med forventning om, at en lang alderdom ligger foran hende.

Eliza fødes i 1832 i den chilenske havneby Valparaiso og placeres i en kurv udenfor et engelsk herskabshus. Hun vokser op hos et engelsk søskendepar som datter af huset. Som 16-årig forelsker hun sig i Joaquin, der drager til Californien efter guld. Eliza flygter i hemmelighed efter ham, forklæder sig som drengen Elias og leder efter kæresten.
Fra 1849 – 1853 strejfer Elias rundt i Californiens guldgraverland, og hun kan såmænd godt have stødt på den aldrende Isabel.
Eliza oplever 49’ernes kummerlige og voldelige liv, de mange lykkejægeres hverdag, deres længsler, skuffelser og de medfølgende glædespigers skæbner. Hun slår sig ned – og hendes efterkommende kvinder optræder i senere historier…

IAsitting(Isabel-Allende-Archives)

Zarité (Øen Under Havet), Isabel (Zorro) og Eliza (Lykkens Datter) er passionerede, modige og autonome kvinder. Lidenskabelige Urtyper! Forbilleder for kvinder, der agerer ud fra kærlighed og sanselighed – og kæmper mod undertrykklese og vold – for retfærdigheden! De er blot tre af feministen Isabel Allende’s mange inspirerende hårdtprøvede kvindeskæbner. Værkerne er vidunderligt omsiggribende; kun smagsprøver er givet her.

Den Lille Hvide Kat

HvidKat400

Den lille hvide Kat er et gammelt folkeeventyr – fyldt med symboler og visdom.
Eventyrets “skelet” og mindmap:

Der var engang en rigbonde og hans hustru. Da de blev gamle, ville de afprøve deres tre sønner for at finde en duelig arvtager: Per, Poul eller Esben Askefjog (tegnede fabeldyr i asken).
(datid skifter til nutid)
Brødrene udsendes sammen og udsættes for 3 prøver:

1. Den største årsløn. Vejen deler sig i to om en skov med vilde dyr. Per går til højre, medens Poul går til venstre. Esben går ind i skoven, møder den lille hvide kat og går i tjeneste i dens underjordiske rige. Efter et år får Esben en pung, han ikke må se i, men blot tage en mønt op ad gangen. Esbens årsløn er den største.

2. Den længste guldkæde.  Brødrene vil nu gå i skoven og arbejde, men bliver bange for de vilde dyr. Esben tjener katten i skoven og får en æske med en stump tråd, der trækker guldkæde ud af æsken. Pers guldkæde når omkring faderens vom. Pouls omkring gården. Esbens omkring gårdens jorder!

3. Den fagreste kone. Efter tjeneste forlanger katten: “Hug mit hoved af og sæt det på min hale!”. “Aldrig!!!” sige Esben. “Så må jeg desværre halshugge dig!”, siger katten, og Esben må aflyde. Den yndigste kongedatter: “Gå hjem og vent!”

Efter to prøver har forældrene ondt ved at godkende Esben. De lægger hovederne i blød, og af bar befippelse kratter de deres hud og hår af. Men da Per og Poul kommer hjem med kvindfolk, holder de med glæde en stor fest. Esben skal servere.

Idet de sætter sig til bords, ankommer kareten med kongedatteren. Hun og Esben er hemmeligt tavse. Han kludrer med servering og lukkes ind i et skab. Men om natten kravler han i sengen til den udkårne. Da gårdkonen serverer morgenmad på sengen, bliver hun bestyrtet over Esben og beder manden prygle ham. Kongedatteren stopper dem, iklæder Esben gyldne klæder og drager bort med ham.
(datid:) Deres bryllup varede syv dage, og siden da var de konge og dronning over skovriget. De levede lykkeligt til deres dages ende.

MindMapWhiteCat600

Folkeeventyr er levende mundtlig tradition. Fortællingerne forandrer sig med tiden, stedet, fortælleren og tilhørerne. I 1800-tallet blev mange eventyr samlede/nedskrevne, men historierne lever videre. Både i filmindustrien, børneteatrene og mellem folk.
Den Lille Hvide Kat er forlæg for Den Lille Røde Kat, som fortælles for 4-7 årige børn ved årstidsfejringer.
Se også mindmapping !

Den Lille Røde Kat

RedCat

Den Lille Røde Kat er et eventyr forfattet til fortælling Valborgsaften og Allehelgen.

Der var engang en bondemand og hans kone, som ville afhænde gården til en af deres tre sønner. Under Valborgsfesten sendtes ældstesønnen ud i verden for at tjene en årsløn og finde en kone.

Ældstesønnen gik ud ad vejen, der delte sig højre og venstre om skoven. Midtfor stod en sten i udkanten af skoven. På stenen sad en lille rød kat, der forsøgte at lokke ham ind i skoven. Sønnen gik til højre.

Undervejs:
Kro i lille by, afslog arbejde. Kro i større by, afslog kvinde. Kro i Den Store By, drak med de andre, der ikke tog imod chancer, der belv budt.

Ved Allehelgen vendte ældstesønnen hjem. Tomhædet og fordrukken.

Mellemstesønnen vandrede ud ved næste Valborgsaften. Han gik til venstre og gentog ellers storebroderens færd med den forskel, at han gik til i spil.

Drankersønnen og spillersønnen arbejdede atter på gården med forældrene og yngstebroderen. (nutid:) Da han når mandsår, ønsker han at gå ud i verden ved Valborgsfesten. Han hånes – og må knokle gennem sommer/høst. Allehelgens aften meddeler han familen, at nu går han!

Ved vejdelingen møder han den lille røde kat – og følger den. Ned i mørketidens vinterhi sammen med bjørne, pindsvin og brumbasser i jorden. På et tidspunkt vågner mindstebroderen med katten på brystet, og sammen går de ud i et underjordisk kongerige. Den unge mand får arbejde på slottet. Fejer vindebroen, muger ud ved dyrene og hugger brænde. Lærer at ride, at jage og at berede mad. Han tjener ved at regne, skrive og beslutte.

Da Allehelgen igen indtræffer, får han en årsløn, og den lille røde kat lover, at han vil få en kone, hvis han gør et sidste stykke arbejde: “Hug hoved og hale af mig – og sæt dem omvendt på”. Trods modvilje føjer han den, og pludselig står en skønneste kongedatter foran ham: “Gå hjem til din familie. Fortæl ikke om din lille røde kat. Jeg kommer til Valborgsfesten”.

Hele vinteren nynner yngstebroderen. Valborgsaften er den sædvanlige fest forberedt, og i det øjeblik familien sætter sig til bords, kører en vogn ind i gården. “Min Kone!”, siger yngstebroderen.
(datid:) Skulle de to overtage gården? Nej, skønheden førte ham til sit rige, hvor de holdt bryllup som konge og dronning!

Ovenstående er eventyrets skelet. Kød/muskler(dramatisering) og hud/hår(sansninger) tildigtes i feedback med tilhørerne.
Se også indlægget Skelettet i en fortælling!

Den Gamle Dame

Den Gamle Dame fortæller myter, folkeeventyr og historier af bl. a. Andersen og Blixen – plus sine egne sammensurier. På højskoler, biblioteker, museer, institutioner og hjemme hos folk. Hver optræden indledes med en præsentation.
På middelaldermarkeder i Køge indledte hun med  denne historie:

hexecut9rev

I Køge levede en gang en murermester ved navn Ejlif, der stod for at bygge Nikolaus’s Store Kirke. Nikolaus er helgen for de søfarende; og så har han vinterarbejde som julemand.
Ejlif var far til Maria, der strejfede i landskabet syd for den nye by. Hun kendte naturen på godt og ondt, var ikke bange for dens luner.
I Herrens År 1298 faldt fuldmånen i efterårsjævndøgnet, og om natten sad Maria Ejlifsdatter i ly under jættestuens hvælving i Maglehøj. Himlen var skyfri, og hun badede sig i måneskin. Maglehøjs store sten lyste helt særligt som indbydelse til fest, og ud fra skoven trådte den mægtige hornede bjørnelos, Ursus lynxicornus. I mange livsaldre havde den tjent Modergudinden; men nu var dens tid forbi.
For allersidste gang søgte bjørnelossen vinterhi i Maglehøj, – og dér sad pigebarnet! Maria lyttede til den gennem natten, indtil dens liv ebbede ud med den nedgående fuldmåne. Med dagens komme overtog hun bjørnelossens magiske kraft og dens ene horn.
Den lille Maria blev sidenhen Køges Kloge Kone, der hjalp de syge; og hun samlede urter til nonnerne i Skt. Gertrud og gråbrødremunkene. Nu er hun en meget gammel dame, som fortæller om ModerJord, månetiderne og livsurterne.

fegahamo Anne Voel

 

 

Den Gamle Dames grønlandske myter indlejredes i hende, dengang hun for mange generationer siden levede med De Oprindelige Folk og deres fortællinger om Festens Gave og Havets Moder.

 

 

 

 

 

 

 

Bamsedagen er det nyeste skud på Den Gamle Dames fortælletræ. Nu rejser hun rundt til alverdens børn med sin brune kuffert – og åndelig håndbagage*

BamsedagLouise

I kufferten bor Bammer, der passer på kuffertens øvrige indhold: Høj glimmerhat og blå briller, tromme, masker, rasler og bjørnelossens horn. Plus de andre beboere: Nymmelise, Lillebjørn, kanariefuglen Pip og trolden Kanølf med runerne.

BrunKuffert

(H)Åndbagagen omfatter talrige eventyr/myter/legender oveni Det Periodiske System og anden forunderlig viden og visdom om skabelsens underfulde mønstre.

Den Gamle Dame har altid en overskrift på sine fortællebesøg; men hverken hun selv eller tilhørerne ved på forhånd, hvad der slipper ud af kufferten/åndbagagen.
Hendes lærere er Løgneren (Martin A. Hansen) og Scheherazade, der begge fortalte for at overleve – og videregive livsgnist. Se Storytelling.

DenGamleDame&Spoejsen

* Åndelig Håndbagage:
Kemi-Professor Tovborgs udtryk for at udenadslære Det Periodiske System…