Det Nordiske Sommersolhverv

Det nordiske sommersolhverv fejres på dagen: den 21. juni kl. 17.54.
Netop da skifter jorden hældningsgrad, og det medfører store ændringer i naturen. Dagene bliver kortere og nætterne bliver længere. Et magisk øjeblik!  😉

Det nordiske solhjul sætter højtiderne i sammenhæng med mytologiens ni verdener:

Vintersolhverv 21. december:
         Nord: Niflheim, isens rige.
Lysfesten 2. februar (genfødselsfesten):
         Nordøst: Helheim, de dødes hjem, som passes af Hel.
Forårsjævndøgn 22. marts:
          Øst: Vanheim, bolig for vanerne, kærlighedsguderne.
Vårfesten 30. april:
         Sydøst: Alfheim, elverfolkets hjem.
Sommersolhverv 21. juni:
         Syd: Musplheim, ildens rige.
Høstfesten 2. august:
         Sydvest: Svartalfheim, dværgenes hjem.
Efterårsjævndøgn 22. september:
         Vest: Asgård, bolig for aserne, krigsguderne.
Mørkefesten 30. oktober (dødefesten):
         Nordvest: Udgård, Jotunheim, jætternes hjem.

Menneskene i Midgård fejrer naturens gang med årstidsceremonier, der passerer gennem de 8 omkringliggendede verdener. Hver højtid er tilpasset naturen med tilhørende myter.

Vølver og shamaner over hele verden har en udvidet bevidsthed om årstiderne, og de lever for, at menneskene bevarer ærbødigheden for at være en del af livet. Hver højtid fejres med magiske gryderetter, fortællinger og danse. Men naturforståelsen trues af skærmafhængigheder…

Skt. Hans er et kristent forsinket ritual, der markerer, at Johannes blev født ½ år før Jesus, som også kom lidt for sent i forhold til vintersolhverv…

Se også indlæggene om solhvervsdukkerne, Gullvejg og midsommerbål.

Kvasirs Blod

Kvasirs Blod er en nøglefortælling i den nordiske mytologi.
Historiens “skelet” gennemgås her:

* * * * * * * * * * * * *

Krigsguderne/aserne(yang) og frugtbarhedsguderne/vanerne(yin) kæmpede bravt, indtil de pludselig opdagede, at de ikke kunne leve uden hinanden!
Så beseglede de en venskabspagt ved alle at spytte i et stort kar, som blev skvulpende fyldt af fælles livsvæske.

Freja stak hånden i spytsuppen og sagde: “Jeg kunne skabe en mand!” Og det gjorde hun. Kvasir blev den kløgtigste af dem alle, for han havde alviden fra både aser og vaner.

Kvasir drog hid og did som en mandlig vølve og besvarede spørgsmål fra folkene hist og her. Engang dukkede svartalferne/dværgene Fjaler (Snyderen) og Galar (Skrigeren) op blandt tilhørerne. De indbød Kvasir til Svartalfheim, for de havde spørgsmål, som ingen måtte høre.

Selvom Kvasir godt vidste, at intet godt var i sigte, fulgte han med, som skæbnen bød ham. Fjaler og Galar slog ham ihjel og tappede hans blod i to gryder (Son og Bod) og i en kedel (Odrører). I det varme blod hældte de honning, og blandingen gærede til den berusende mjød, der i passende mængder giver visdommens og digterkunstens gave til dem, der drikker den.
Men upassende mængder medfører forbandet vanvid!

(Kvasirs ublodige lig sendte de til guderne med den forklaring, at han var blevet kvalt i sin klogskab. Om guderne genoplivede ham og sendte ham på hemmelig mission, fortæller historien intet om.)

Svartalferne drak mjøden i upassende mængder, og i ondskab druknede de Jætten Gilling. Hans kone blev larmende af sorg, så hende dræbte de også. Men sønnen Sutttung tog hævn. Han lod Fjalar og Galar smage druknedødens vand; de slap dog ved at love Suttung skjaldemjøden, som fra da af kaldtes Suttungs Mjød.

Sutting var klar over, at mjød-drikken var både en gave og en forbandelse, så han gemte den dybt i et bjerg og lod sin trofaste datter Gunlød* våge over den.

Odins ravne Hugin og Munin havde fulgt hele hændelsesforløbet, som de fortalte til Odin, der altid ville magte og vide alt. Alfaderen forklædte sig som Bølverk, medbragte en hvæssesten og et bor, og så besøgte han Suttungs bror Baugi. Det var i høstens tid, og ni jætter høstede Baugis marker.

Odin/Bølverk hvæssede arbejdernes leer så skarpe, at folkene ville eje hvæssestenen.  Bølverk kastede den ind blandt jætterne, som i kampen om stenen slog hinanden ihjel. Derefter arbejdede han mere end dem tilsammen i håb om at få Suttungs mjød som belønning. Baugi forsøgte at overtale sin bror, men den gik ikke.
Istedet borede Bølverk et hul i bjerget, omskabte sig til en orm og kravlede ind til Gunlød, hvor han tog skikkelse af en uimodståelig elsker…

Efter mangen en elskovsleg lod Gunlød sig overtale til at lade Den Uimodståelige smage Suttings mjød, så han kunne prise hendes ynder i digte.
Da forvandlede Odin sig til en kæmpemæssig rovfugl, som slugte al skjaldemjøden og fløj mod Asgård. Suttung fulgte efter i sin ørneham og var lige ved at nå Odinfuglen; men den sendte en våd prut lige i synet på Suttungørnen undervejs over Midgård.

I Asgård havde Thor sørget for et fritstående kæmpekar, og Odin gylpede på fuglevis al mjøden op og ned i karret. Siden taler man om, at dygtige fortællere og digtere har smagt Odins gave. De dårlige fortællere siges at være ramt af fugleklatten fra gumpehullet…

* * * * * * * * * * * * *

Med fortællerens magiske vendinger og de farvende tillægsord kan myten fortælles for børn omkring en skål med saft eller koldskål med kammerjunkere.
Spytteri vil være en uundgåelig konsekvens af fortælleriet, så den aktivitet følger med!
I en anden skål… 😉

Gundestrupkarret er en af Danmarks største oldtidsskatte. Karret er dekoreret med hemmelige fortællinger, som ingen kan tyde. Måske er de digtet af nogen, der drak af skjaldemjøden. Karret ses på Nationalmuseet.

Mange skjalde har fortalt om Kvasirs Blod.
I “Nordisk Mytologi” har Neil Gaiman på sin helt egen måde levendegjort historien så sanseligt, at den nærmest drypper af bogens sider. Anbefales!
Det gælder også Lars-Henrik Olsens 3. bind af Erik Menneskesøn: Kvasers Blod!

* Gunløds morale:
En kvindes elskov er vigtigere end troskab overfor faderen. 😉

Spurvehøgens Medicin

Spurvehøgens medicin
omfatter to “mentale vejledninger”:

Se det hele lidt fra oven!
og
Bevæg dig lydefrit svævende!

En kold morgen fløj spurvehøgen ind i ruden på baggangens dør. Fuglen landede med brækket hals på bagtrappen, hvorfra den lagdes til hvile i fryseren.


Senere blev høgen centrum i et biologisk laboratorium og en begravelses-højtidelighed på sejdehøjen.

Ritualet ved en dyregravlæggelse kan bestå af tre punkter:

1.  Velkomst med hilsen. Den indianske, den nordiske eller en helt tredje.

2.  Fortælling om dyret og de egenskaber, der giver medicin/råd/forbilleder til mennesker.

3.  Økologi-remsen:
Af Jorden er du kommet,
Til Jorden skal du blive,
Fra Jorden skal du genopstå.

Finalen: “med kors og bånd og stjerner på” erstattes med
“med næb og kløer og vinger på”, når det er en fugl.

Børn fryder sig ved ritualer og remser i naturen 😀

Spurvehøgens biologiske rester blev begravet i sejdehøjen, som nu benævnes Høgens Høj.

lydløst svævende
hævet over det hele
høgens medicin

Bulmeurt

Bulmeurt er en klæbrig, giftig og ækelt lugtende urt. Blomsterne er violetårede skidengule, og planten blev brugt af Delfi-oraklet og vølverne i Norden. Frøene lagdes i gløder, hvor de bulmede: udviklede kraftig røg, som indåndedes.

Planten indeholder hyoscyamin og scopolamin, der påvirker nervesystemet. Smertestillende, søvndyssende og hallucinerende. Dødbringende. Ligesom galnebær, alrune og pigæble, der også tilhører natskyggefamilien. Den omfatter desuden kartoffel, tomat og chili! 😉

Hyoscyamus niger (Bulmeurt) har været brugt som lægeplante og trolddomsurt. Den gror i næringsrige biotoper – indbefattet klostre. Hver plante producerer flere tusinde frø, som udvikles i lågkapsler (djævlenosser), der er nemme at høste. Spireevnen kan bevares i århundreder. Bulmeurtfrø er fundet i flere vølvegrave i Norden.
At møde en bulmeurt i landskabet er en særlig oplevelse…

natskyggedøden
naturlig plantekemi
livsombringende

Andre natskygger omtales i indlægget Kartofler Lægges.

Besættelser

Besættelser er hvermandseje 😉 Vi er alle besatte. Af tanker og følelser. I forskellige formater. Og de vokser, hvis vi kæmper imod dem…

7synder
Dødssynderne optræder i mange forklædninger, projektioner og afhængigheder:

1. Forfængelighed og Hovmod (Påfugl),
2. Gerrighed og Nærighed (Tudse),
3. Spillelidenskab og Skærmafhægighed (Ged),
4. Misundelse og Jalousi (Slange),
5. Grådighed og Samlemani (Svin),
6. Vrede og Had (Kattedyr),
7. Dovenskab og Magelighed (Snegl).

Buddhistisk filosofi tilbyder måder at opløse besættelser. Fælles for dem er venlig imødekommenhed efterfulgt af opmærksomhedsflytning. Eventuelt haikudigtning.

Her er tre meditationsforslag:

1. Himmelen:
Forestil dig tanker/følelser/besættelser som skyer: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du driver videre og går i opløsning. Farvel.”

2. Havet:
Forestil dig tanker/følelser/besættelser som bølger: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du flyder videre og går i brænding. Farvel.”

3. Biltrafik:
Forestil dig tanker/følelser/besættelser som biler: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du kører videre forbi mig. Farvel.”

Undlad at kæmpe imod den forbigående bevægelse, og lad være med at hoppe på skyen/bølgen/bilen. Du kan ende ude i hampen – måske med en kæmpestor “taxaregning” 😉

Attituden kan også anvendes overfor besættende/belemrende medskabninger. Altså den venlige/beherskede imødekommenhed efterfulgt af et distancerende opmærksomhedsskift.

4. En fjerde måde er solhvervsdukkerne, som blev præsenteret i indlægget Solhvervsdukkerne. De virker både sommer og vinter.

Glædeligt vintersolhverv!

Luciabrud

Luciabrud

Som 12-årig var jeg Lucia-brud i min skole. Det var før Arbejdstilsynet forbød levende lys i kronen. Mine gangbevægelser medførte, at flydende varm stearin dryppede ned i min hovedbund. Brændende fornemmelse! Småpiger fra 1. klasse “fik lov” til at pille stearinen ud af mit hår. Frydefuldt 🙂

Leve Luciatraditionen!
Og Gullvejg-fortællingen

Gullvejg

Gullvejg kendes fra vølvens spådom. Hun er arketypen på den viise kvinde, der er hel/hellig i sig selv, og som derfor intet søger, men udelukkende giver. Magiker og seer. Så magtmænd dømte hende ond.

I vølvens spådom bliver hun spiddet af Æsir og brændt tre gange. Hver gang heles hun og genopstår endnu stærkere. Fortællingen minder om Santa Lucia‘s, som vi fejrer den 13. december, selvom vi ikke er katolske 😉
Gullveig fejres ved midsommerbålet, hvor frugtbarhedsguderne Frej og Freja også fejres. De tilhører vanerne, der vil freden i modsætning til aseguderne.

Vølver er kvinder af lyset/guldet/gull, som lever/vandrer/fortæller det frie liv. Omvandrende kloge koner, som findes alle steder til alle tider. Ligesom Den Blå Pige. Lad os fejre Gullvejgᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ !

Evnen til at Magte

Evnen til at magte, at tage beslutninger og føre dem ud i livet, støttes af den måne, der er ny idag. Magt kan udøves på to forskellige planer: 1. at magte sig selv og 2. at magte andre. Bedstemor Måne hjælper med det første. Hun styrker på mytosplanet.

Mytos handler om den uhåndgribelige/mytologiske/underbevidste verden. Essenserne, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance – uden projektioner på medmennesker.
Logos handler om det håndgribelige/logiske/bevidste liv.

Eksempler på logos/mytos-forskelle:

Magt over verden-andre / Magt over sig selv
Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Eventyr/myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder. Mytos-sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har symbolsk betydning. At kende sine egne symboler og at leve med årstidens fortællinger og rytmer styrker evnen til at magte sig selv.  En vej til at blive regent i eget slot 😉

Se også indlæg om Drømmetydning, Drømmesymboler, Drømmepsykologi, og Logos og Mytos

De Dødes Nat

De Dødes Nat er DenHelligeAften. HolyEve. Halloween.
Porten til Mørke/Ånde/Hvile-tiden mellem Allehelgen(Samain) og Kyndelmisse(Imbolc).

I den keltiske/gæliske storyteller-tradition overdrages livskraften i nat fra Egekongen til Kristtornekongen. Fra den løvfældende Oak King til den stedsegrønne Holly King.

 

Det sker under en nattelang bål-ceremoni, som initierer ModerJords nye år. Gudinden/Isis/ModerJord indleder nu året med at hvile, gære og ruge i halvanden månetid, indtil lyset, livet og gudebarnet genfødes ved vintersolhverv.
I Mørke/Ånde/Hvile-tiden tages de døde med på råd.

Den katolske kirke omkalfatrede Samain til Alle Helgen og De Dødes Nat. Mørkets dronning er Maria, der ved vintersolhverv føder lyset og bliver modergudinden!

Væversken

Væversken er den klanmor, der forbindes med årets tiende fuldmåne. At væve/flette er symbolhandlinger på nyskabelse.
Nye mønstre. Nye tanker. Nye vaner.

I den nordiske mytologi forbindes nornerne med den vævende symbolhandling.

Klanmor-traditionen fortæller, at denne fuldmåne er en gunstig højtid at væve/flette nye tråde og mønstre ind i livet.