Kanølfs Navn

Kanølfs navn i runer angiver dens virke:
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ

K:  ᚲ  : kaun: fakkel/ild/påfund
A:  ᚨ  : ansur: guderne/skaberkraft/orden
N:  ᚾ  : naut: nød/nødvendighed/nøjsomhed
O:  ᛟ  : odal: arv/forfædre/tradition
E:  ᛖ  : ior: hest/samarbejde/medmenneskelighed
L:  ᛚ  : laut: vand/strømme/følelser
F:  ᚠ  : fæhu: kvæg/rigdom/forgængelighed

Kanølf er altså gudernes nøjsomme ildsjæl,
som formidler formødrenes visdom,
så empatien kan strømme
i det forgængelige materialistiske liv.

Runemagi indebærer evnen til at tyde symboler.
Hver eneste rune indeholder en egen arketypisk kraft,
og de tolkes på samme måde, som drømme tydes.
Symbolerne i myteverdenen omsættes til logik.

KanOgHjertblomst2-400

magisk trolderi
kanølfen rister runer
mytos og logos

Se også klummerne om symbolverdenen og drømmetydning!

 

Kanølf Binder Runer

Kan400Runer Anne Voel

Kanølf binder runer på samme måde,
som fortidens runeristere gjorde det.

RUNE betyder hemmeligt tegn.
Til hver eneste rune er knyttet en kraft,
som kan fungere som talisman/velsignelse
eller dæmon/forbandelse.

For vore tidlige forfædre og stammødre
var runerne et religiøst/rituelt værktøj,
mere end et informationsredskab.

Idag kender vi til at fokusere på det,
vi gerne vil. For at opnå/få det!
Det er en urgammel/arketypisk mekanisme.
I fortiden var runerne et fokuseringsredskab,
befordrende/beskyttende/besværgende.

At binde runer er at samle fokus.

Kanølf vil gerne dele sin runevisdom.
Derfor optræder den lille trold i en bog,
hvor den gladeligt fortæller om runerne.

Kanølfen håber på,
at runebogen får en god færd.
Derfor binder trolden runerne

ᚷ  Gyfu for gave/nyhed
ᛖ  Ior for fællesvirke/medmenneskelighed
ᛟ  Odal for vedvarende/forfædrearv
ᚹ  Wyn for medvind/fremadskriden

KanRunebinding1-400

Runebinding sker ved riste dem på/i materiale,
der kan fungere som talisman.
Ved siden af hinanden.
Over/under.
Måske gentaget.
Eller i mønsterornamentik.

Kanølf ved, at havet både giver og tager.
Forleden var havet gavmildt
og opskyllede en brugt ryghvirvel.
Den sad engang i et svømmende pattedyr.
Nu er den forvandlet til rune-talisman:

KanRuneBind

Kanølfens gode ven Solsort har givet den et redskab til at riste runer digitalt:
Runicode kan bruges kvit og frit!

Plupp og Kanølf

Plupp og Kanølf er småfolk.
Trolde 😉
Venner 😀

Plupp bor i en kåte i Lapland.
Inga Borg malede og fortalte om Plupp’s liv.
Helt vidunderligt:

Kanoelf&Plupp

Kanølfen besøgte Pluppen og lærte at bygge den kåte,
som nu bebos af havens småfolk og pindsvin.
Den graves dybere og dybere – dag for dag…

Kanølfens køn

Kanølfens køn debatteres ivrigt.
Når der spørges: “Er Kanølf en pige eller en dreng?”, så er svaret: “BådeOgHverkenEller! Af og til er den BådeOg og kan optræde som en Kanølfus-han og en Kanølfa-hun. Andre gange er den HverkenEller og kan måske kaldes en Trans-HrMa-FruDit. Ikke hun, ikke han, men hon. Næsten ligesom Gud.”

Det medfører en heftig diskussion om Guds køn…

Efterfølgende stilles to spørgsmål:

Et til drenge/hankønsvæsnerne:
“Hvad ville du gøre, hvis du var en hun?”

Et til piger/hunkønsvæsnerne:
“Hvis ville du gøre, hvis du var en han?”

Kommentaren til de mange svar er:
Så gør det!

På et tidspunkt kommer det uvægerligt uundgåelige spørgsmål:
“Hvad ville du gøre, hvis du var Gud?”
Derfra tager debatten en hel ny drejning.

Jordforbindelse genoprettes med historien om dengang Kanølfen besøgte Vikingeland, delte sig i Kanølfus og Kanølfa og kravlede ind i hjelme-horn, så vikingerne fik dem på hjernen og gik bersærk!

KanVik2-400s

Raritetskabinettet

Raritetskabinettet er rodekisten under figentræet. Kanølfens hjem. Den lille trold bor med mærkværdigheder fra hele verden og fortæller deres historier. Kanølfs fantasi er uden grænser. Det er jo alle fantasier 😉

Kanølf begynder altid med “Der var engang...”:

Der var engang en mand, der byggede en kasse til mælkeflasker. Det var dengang mælkemanden hver morgengry kørte rundt og stillede flasker med mælk udenfor folks indgangsdøre. Mælkeflasken indeholdt en liter mælk, hvoraf det øverste var fløde. Flaskens låg var en kapsel lavet af metalpapir, som solsorten nemt kunne stikke næbbet igennem. Det gjorde den – og drak fløden, inden menneskene indenfor dørene vågnede.

Når folk i husene stod op og hentede mælken til deres havregrød og kaffe, så havde solsorten ofte været der og gennemboret kapslen. Det var ret ulækkert, for måske havde den lige forinden haft næbbet i en hundebæ. Adr-badr!

Manden i huset fandt træbrædder/hængsler/skruer og værktøj, og så byggede han en mælkekasse. I den blev mælkeflaskerne sat hver morgen, så solsorten måtte undvære sin morgendrink ved det hus.

Men en dag kom mælkemanden ikke mere. Køerne var flyttet længere ud på landet, så det lille mejeri lukkede. Mælkekassen blev til værktøjskasse; og da kassebyggeren døde, gik den i arv. Nu står den i haven hos hans barnebarn, som er Den Gamle Dame. Hun bruger den til sjældenheder. Rariteter. Mærkelige ting med historie, som hun finder hist og her allevegne.

Mælkekassen blev hendes raritetskabinet/rodekiste, hvori Kanølfen bor sammen med skildpadderne og andre forunderlige besynderligheder – og lever lykkeligt. Til deres dages ende.

KanRaritet600

Den Gamle Dame

Den Gamle Dame fortæller myter, folkeeventyr og historier af bl. a. Andersen og Blixen – plus sine egne sammensurier. På højskoler, biblioteker, museer, institutioner og hjemme hos folk. Hver optræden indledes med en præsentation.
På middelaldermarkeder i Køge indledte hun med  denne historie:

hexecut9rev

I Køge levede en gang en murermester ved navn Ejlif, der stod for at bygge Nikolaus’s Store Kirke. Nikolaus er helgen for de søfarende; og så har han vinterarbejde som julemand.
Ejlif var far til Maria, der strejfede i landskabet syd for den nye by. Hun kendte naturen på godt og ondt, var ikke bange for dens luner.
I Herrens År 1298 faldt fuldmånen i efterårsjævndøgnet, og om natten sad Maria Ejlifsdatter i ly under jættestuens hvælving i Maglehøj. Himlen var skyfri, og hun badede sig i måneskin. Maglehøjs store sten lyste helt særligt som indbydelse til fest, og ud fra skoven trådte den mægtige hornede bjørnelos, Ursus lynxicornus. I mange livsaldre havde den tjent Modergudinden; men nu var dens tid forbi.
For allersidste gang søgte bjørnelossen vinterhi i Maglehøj, – og dér sad pigebarnet! Maria lyttede til den gennem natten, indtil dens liv ebbede ud med den nedgående fuldmåne. Med dagens komme overtog hun bjørnelossens magiske kraft og dens ene horn.
Den lille Maria blev sidenhen Køges Kloge Kone, der hjalp de syge; og hun samlede urter til nonnerne i Skt. Gertrud og gråbrødremunkene. Nu er hun en meget gammel dame, som fortæller om ModerJord, månetiderne og livsurterne.

fegahamo Anne Voel

 

 

Den Gamle Dames grønlandske myter indlejredes i hende, dengang hun for mange generationer siden levede med De Oprindelige Folk og deres fortællinger om Festens Gave og Havets Moder.

 

 

 

 

 

 

 

Bamsedagen er det nyeste skud på Den Gamle Dames fortælletræ. Nu rejser hun rundt til alverdens børn med sin brune kuffert – og åndelig håndbagage*

BamsedagLouise

I kufferten bor Bammer, der passer på kuffertens øvrige indhold: Høj glimmerhat og blå briller, tromme, masker, rasler og bjørnelossens horn. Plus de andre beboere: Nymmelise, Lillebjørn, kanariefuglen Pip og trolden Kanølf med runerne.

BrunKuffert

(H)Åndbagagen omfatter talrige eventyr/myter/legender oveni Det Periodiske System og anden forunderlig viden og visdom om skabelsens underfulde mønstre.

Den Gamle Dame har altid en overskrift på sine fortællebesøg; men hverken hun selv eller tilhørerne ved på forhånd, hvad der slipper ud af kufferten/åndbagagen.
Hendes lærere er Løgneren (Martin A. Hansen) og Scheherazade, der begge fortalte for at overleve – og videregive livsgnist. Se Storytelling.

DenGamleDame&Spoejsen

* Åndelig Håndbagage:
Kemi-Professor Tovborgs udtryk for at udenadslære Det Periodiske System…

Solhvervsdukkerne

Solhvervsdukkerne brændes i Skt. Hans-bålet.
Dukkerne indeholder/symboliserer de dæmoner/neuroser/ubalancer, som dræner os for livsenergi.
Et renselsesritual!

I dagene op til solhverv ransages det forgangene år for negative episoder/oplevelser/følelser, der besætter/dræber/misbruger livseneri.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):

Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉

Omkring ordene vikles avispapir/strå/klude således, at dæmoni-benævnelserne bliver hjertet i en dukke, der formes omkring det.
Ritualdukkens form mumificeres ved at vikle linnedstrimler omkring. Sluttelig kan det ydre stof dekoreres.

Medens dukken konstrueres, forestiller man sig, at man slipper den negative kraft ind i dukken og binder den fast. Man gennemgår en mental afsked med besættelsen/ondskaben/dæmonen…

Dukken puttes i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder, hvorved ilden fortærer den.

Ritualet er egentlig meget privat og personligt.
Megen livsenergi bindes i følelser, som vi ikke deler med andre.
Det hemmelige kan fylde uforholdsmæssigt meget, men det kan frigøres/løsnes ved dukkeritualet.
Et skriftemål!

For nogen kan det være befordrende at dele bekendelserne med andre i en gruppeterapeutisk proces.

Det sjoveste ved dukkeritualet er virkningen;-)

 

KanSolhvervsDukker800

Trolden Kanølf overvåger ritualdukkebinderi.
Se også Kanølf Binder Runer.