Spættens Medicin

Spættens medicin er et eksempel på, hvordan naturhistorie kan bruges som allegori. Den kan symbol-oversættes på samme måde som ved drømmetydning.
Se også Drømmesymboler.

At møde et dyr kan opfattes som en givende fortælling. Dyrets udseende kan symbolisere seerens fremtoning/persona/ego, medens dyrets biologi og opførsel handler om personlighed/færden/handlekraft.
Oprindelige naturfolk tog varsler på den måde. Et væsen, der krydser ens vej overbringer en meddelelse fra forsynet – eller åbner en oplysning fra ens egen underbevidsthed…  Ligesom når en sort kat går på tværs. 😉

En mulig “oversættelse” af et spættemøde kan gøres ud fra disse iagttagelser:

I døde, rådne træers indre lever larver, der omsætter dødt træ-væv til animalsk liv. Larverne forpupper sig og forvandles til perfekte, farverige insektskabninger.
Spætter er farverige fugle/flyvere, hvis lyde høres på lang afstand. De arbejder hamrende hårdt i det døde træstof for at finde dyrebar næring. De fremdrager liv ud af noget dødt!

Spættens medicin kan altså handle om et spraglet, flyvsk ego, der kan høres langt væk. Fuglens biologi kan måske vise, at det kræver hårdt arbejde at bringe liv ud af noget dødt; men det nærer!
Det særlige aspekt her er, at livet inde i det døde træ er forbundet med en forvandling. Metamorfosen fra krybende larve via puppe til flyvende insekt. Det hårde arbejde er altså forbundet med forvandling.

Allegoriske fortællinger er leg med  levende ord, berigelser af sanseligheden og næring til fantasien 🙂

Spurvehøgens Medicin

Spurvehøgens medicin
omfatter to “mentale vejledninger”:

Se det hele lidt fra oven!
og
Bevæg dig lydefrit svævende!

En kold morgen fløj spurvehøgen ind i ruden på baggangens dør. Fuglen landede med brækket hals på bagtrappen, hvorfra den lagdes til hvile i fryseren.


Senere blev høgen centrum i et biologisk laboratorium og en begravelses-højtidelighed på sejdehøjen.

Ritualet ved en dyregravlæggelse kan bestå af tre punkter:

1.  Velkomst med hilsen. Den indianske, den nordiske eller en helt tredje.

2.  Fortælling om dyret og de egenskaber, der giver medicin/råd/forbilleder til mennesker.

3.  Økologi-remsen:
Af Jorden er du kommet,
Til Jorden skal du blive,
Fra Jorden skal du genopstå.

Finalen: “med kors og bånd og stjerner på” erstattes med
“med næb og kløer og vinger på”, når det er en fugl.

Børn fryder sig ved ritualer og remser i naturen 😀

Spurvehøgens biologiske rester blev begravet i sejdehøjen, som nu benævnes Høgens Høj.

lydløst svævende
hævet over det hele
høgens medicin

Bulmeurt

Bulmeurt er en klæbrig, giftig og ækelt lugtende urt. Blomsterne er violetårede skidengule, og planten blev brugt af Delfi-oraklet og vølverne i Norden. Frøene lagdes i gløder, hvor de bulmede: udviklede kraftig røg, som indåndedes.

Planten indeholder hyoscyamin og scopolamin, der påvirker nervesystemet. Smertestillende, søvndyssende og hallucinerende. Dødbringende. Ligesom galnebær, alrune og pigæble, der også tilhører natskyggefamilien. Den omfatter desuden kartoffel, tomat og chili! 😉

Hyoscyamus niger (Bulmeurt) har været brugt som lægeplante og trolddomsurt. Den gror i næringsrige biotoper – indbefattet klostre. Hver plante producerer flere tusinde frø, som udvikles i lågkapsler (djævlenosser), der er nemme at høste. Spireevnen kan bevares i århundreder. Bulmeurtfrø er fundet i flere vølvegrave i Norden.
At møde en bulmeurt i landskabet er en særlig oplevelse…

natskyggedøden
naturlig plantekemi
livsombringende

Andre natskygger omtales i indlægget Kartofler Lægges.

Gullvejg

Gullvejg kendes fra vølvens spådom. Hun er arketypen på den viise kvinde, der er hel/hellig i sig selv, og som derfor intet søger, men udelukkende giver. Magiker og seer. Så magtmænd dømte hende ond.

I vølvens spådom bliver hun spiddet af Æsir og brændt tre gange. Hver gang heles hun og genopstår endnu stærkere. Fortællingen minder om Santa Lucia‘s, som vi fejrer den 13. december, selvom vi ikke er katolske 😉
Gullveig fejres ved midsommerbålet, hvor frugtbarhedsguderne Frej og Freja også fejres. De tilhører vanerne, der vil freden i modsætning til aseguderne.

Vølver er kvinder af lyset/guldet/gull, som lever/vandrer/fortæller det frie liv. Omvandrende kloge koner, som findes alle steder til alle tider. Ligesom Den Blå Pige. Lad os fejre Gullvejgᚷᚢᛚᛚᚹᛖᛃᚷ !

Leonardo’s Knuder

Leonardo fra Vinci blev født i 1452 og levede i 67 år – beskrivende livets strømninger og mønstre. Hans verdenssyn var holistisk/systemisk/økologisk; men han publicerede ikke sine opdagelser.

Fritjof Capra er en af de nutidige filosofiske scienceforskere, der åbenbarer Leonardo’s sværtlæselige spejlskrevne tekster, hvoraf mange har været gemt i 500 år. Omsider får Leonardo’s verdenssyn opmærksomhed. Capra filosoferer lidt over, hvordan verden kunne have set ud, hvis videnskaberne var udviklede under Leonardos økologiske helhedssyn fremfor det grådighedsfremmende mekanistisk-kartesianske paradigme …

Leonardo mente, at alting hænger sammen. Oftest i uoverskuelige knudeværk. Han fornøjede sig med at konstruere de smukkeste knuder – også i sine malerier.

MonaLisa’s knudebort.

En Klanmor

En klanmor er en kvindearketype, der virker/lever for at hylde og hele Jorden. Klanmødre og deres myter lever i alle Jordens Folk. Deres livsenergi får de fra månens kræfter, der forandrer sig med årstiderne.

I mange kulturer hyldes klanmødre som gudinder. Græske Artemis og ægyptiske Isis værnede om Jorden og frugtbarheden. Den kristne mandebevægelse amputerede klanmorkraften til Jomfru Maria. Kristenbevægelsens mantra er magt. Magt over sig selv, magt over andre, magt over folk og magt over Jorden. Klanmødrenes mantra er ærbødighed. Ærbødighed overfor alt jordisk: en selv, de andre, folkene og Moder Jord!

Kristenimperiet undertrykker kvindekraften ved at fordømme den som hekseri og marginaliserer den som underholdende kult.  Men kulten har rødder i Jordens overlevelse og i myter som Skildpaddeøen. Den værnende visdom lever i afrikanske legender, hindufortællinger, nordiske myter, indianske sagn, inuithistorier m. fl.

Månemyterne giver visdom om, hvordan der drages omsorg for Moder Jord. Indianske legender formidler Bedstemor Månes hjælp i fortællinger om de 13 oprindelige klanmødres manifestationer i årstidernes måner. Månernes kræfter varierer fortløbende med jordens årlige livsudsving:

Visdommen i legenderne om årets 13 måner:

Solårets 1. måne fødes som den først nymåne efter vintersolhverv. Dens livskraft er Ro og Åbenhed. Ligesom den fysiske jord bereder sig på at åbne sig for årets nye rytme, hjælper den klanmødre til at åbne sig for naturens medicin.

2. måne grundfæster bevidstheden om den  underliggende Visdom. At al handling må være i pagt med bevidstheden om dyb urørlig hellighed.

3. måne styrker evnen til at agere i Retfærdighed. Ret færden til rette tid på rette sted i henhold til jordens frugtbarhedscyklus og overlevelse.

4. måne handler om Seen. At erkende  og tolke drømme, visioner og varsler som hjælpende kræfter. Stadig med henblik på at værne om Moder Jord.

5. måne giver styrke til Lytten. At lytte til skaberværket, stilheden og inderligheden, medens naturen spirer. Sansning i livets tjeneste.

6. måne er Fortællen. Omkring sommersolhverv videregives visdom ved fester, sang, dans og fortællinger; og Bedstemor Måne og Bedstefar Sol giver alt, hvad de har til Fader Himmel, Moder Jord og deres børn.

7. måne manifesterer Kærlighed. Medlevende betingelsesløs kærlighed og omsorg for alt liv. Livsglæde!

8. måne hjælper med Heling. Liv omfatter sygdom og død, som kan forstås ved helende helligørelse. Altså at møde lidelse og død med en helhedsopfattelse.

9. måne bebuder Afvikling. Månekraften støtter imødegåelse af forfaldet. Efter høst forbereder naturen sig på hviletiden. Livskraften går i hi for at kunne genopstå.

10. måne inspirerer til Nytænkning. Årets erfaringer danner grundlag for nye tanker og kreativitet. Opfindelse af nye strategier for jordens overlevelse.

11. måne befordrer Magten. Evnen til at beslutte og vælge/styre/lede i henhold til jordens skønhed, frugtbarhed og nåde. At magte i ærbødighed overfor The Power of Grace!

12. måne opildner til Taknemmlighed. Efter endnu en årsrunde oplives menneskenes bevidsthed om afhængighed og taknemmelighed. Livgivende magier fejres i mørketiden.

13. måne er Blue Moon og forekommer omtrent hvert tredje år: Forvandling. Under den kan ske store omvæltninger. Såvel uventede/uønskede som ønskede/forventede. Metamorfoser!

I mange kulturer forbindes månekræfterne med farver, symboler og lokale hellige ritualer. De er forskellige for forskellige folk på jorden.
Mangfoldighed!
Det hellige/helende i enhver kultur iklædes lokale symboler ovenpå den uforanderlige/arketypiske ur-hellighed. Sæler bliver symboler, hvor sæler lever, og firben bliver symboler, hvor firben lever.

Lokale skikke afhænger helt af Bedstefar Sol’s vandring, så medens den første måne fødes i december/januar på jordens nordlige hemisfære, så fødes den i juni/juli på den sydlige halvkugle.

Klanmødre findes blandt både mænd og kvinder. De formidler den ærbødige yin-kraft. Også den magtcentrerede yangkraft formidles af både mænd og kvinder. Menneskets biologiske køn afgør ikke, hvilken kraft det tjener. Og selvom Maria blev amputeret, så er hun en oprindelig klanmor!

Bowie’s Blackstar handler om klanmødrene!

Achillea Millefolium

Achillea millefolium betyder Akilles’s Tusindbladede og er det latinske navn for planten Røllike. Den var hovedbestanddel i den beskyttende urtesuppe, som spædbarnet Akilles blev dyppet i, så han blev en usårlig græsk helt. Men da hans mor holdt ham i hælene, blev de ikke hærdede. Derfor blev akilleshælen hans sårbare sted.

Røllike benævnes også tømrerurt og virker stimulerende/helende/irriterende på hud og slimhinder. Blodstillende og antiseptisk. Bitter og ikke så mild som sin blidere kusine Kamille. Alm. Røllikes søster Nyse-Røllike kan have så akut virkning på slimhinderne, at den frembringer nysen.

I Goethes Planternes Metamorfose indtager rølliken en central rolle; og planten har en rituel betydning hos flere oprindelige folk, ligesom urten er fundet i oldtidsgrave. 49 tørre røllikestilke bruges i den ældgamle kinesiske spådomskunst I Ching.

Når jeg er angrebet af virus eller bare utilpas, forkæler jeg mig med røllike-te. Den er aromatisk bitter på en karakteristisk måde, som kan stille en længsel eller omvendt være ligefrem frastødende. Hvis jeg fornemmer det sidste, drikker jeg ikke teen. Forklaringen kan være indholdet af thujon, som også er karakterkomponent i Den Grønne Fe.

Den Grønne Fe (absinth) er urteudtræk i alkohol. Den forbindes med Artemis (Diana), skovgudinden, heksenes urmoder. Thujonen udtrækkes især af Malurt (artemisia absinthium), en krassere kusine til rølliken i kurveblomstfamilien. Lakridsaromaen stammer fra anis/fennikel (skærmplantefamilien). Når mit vandige udtræk skal være luxus-chai, så får rølliken følgeskab af fennikelfrø/hjertensfryd/mynte. Alle te-urterne gror i min have.

Thujon findes især i Thuja, og huse bygget af det træ kan gøre beboerne sindssyge/vanvittige/afsindige

Skolde Eller Kvase

Skolde eller kvase er to forskellige måder at frigøre løgskæl af hvidløgsfed.

Ved skoldning hældes kogende vand over feddene i en kop eller skål. De hviler et par minutter, medens de yderste celler sprænges. Skællene bliver let afpillelige. Skoldningen indebærer, at ydersiden af feddene blancheres og desinficeres. Det er en hygiejnisk fordel ved brug af hjemmedyrkede hvidløg med jord i rodkagen.

Ved kvasning mases feddene med den flade side af et knivskær. Derved revner det tørre yderskæl og lækkeriet kan pilles ud.

Nu er tiden inde til at sætte fed i jorden til næste års høst.


Se klummen om Hvidløg.